Denne anmeldelse er skrevet på baggrund af 6 afsnit ud af 8.

Karaktererne falder som fluer, og hver fløj bliver længere og længere separeret i deres synspunkter. Fuldstændig ligesom i det virkelige liv. Og det virker stadig upåklageligt. ‘The Boys’ er tilbage med deres sidste sæson, og de holder flot niveauet fra sidste sæson.

Vi starter et år efter, at The Boys blev taget til fange af Homelanders udsendte superhelte og undersåtter – lige bortset fra Starlight og selvfølgelig Butcher, som nåede at slippe af sted i tide. De bliver nu holdt fanget i en form for KZ-lejr, men i stedet for hagekors og falke er det Homelanders smilende ansigt og oprejste tommelfinger, der pryder vægge, flag og trøjer. Det er en slags genopdragelseslejr, der skal lære de utilpassede at elske Homelanders nye verdensstyre.

Det giver Homelander arbejdsro til at finde den første udgave af Compound V, nemlig V-1. Det er en langt stærkere og mere voldsom version, som kan gøre ham udødelig og endnu mere usårlig. Det er nu op til The Boys at få fat i stoffet før ham og spolere hans plan.

Desuden har Homelander fyret direktør og bestyrelse i Vought og selv overtaget magten. Men i Homelanders verden er intet stort nok. For hvad er større end alt andet? Kig godt efter på plakaten.

Som det første bud lyder: “Du må ikke have andre guder end mig.” Homelander vil være din, min og vores allesammens gud. Kærligheden til den Stars and Stripes-omsvøbte superhelt kan ikke blive stor nok, og hvis du ikke tydeligt viser din støtte, kan du ikke vide dig sikker på at overleve natten over. Hvis du ikke er med os, er du imod os.

Hvis du var en af dem, der syntes sæson 4 blev for politisk, så vil du heller ikke bryde dig om sæson 5. Der er tydelige referencer til ICE-patruljer, megachurches og fake news-medier. Men alligevel er fokus denne gang et andet end blot at være provokerende og blodig.

Sæson 5 har et klart fokus på at afslutte karakterernes historier på en respektfuld og værdig måde. Derfor bruges tiden mindre på spektakulære eksplosioner og blodudgydelser og mere på at runde karaktererne ordentligt af.

Det er tydeligt, at Eric Kripke ikke ønsker en sidste sæson som Game of Thrones eller Stranger Things, hvor afslutningen skuffede publikum. Her skal det være værdigt og frem for alt ikke skuffende.

Når det så er sagt, har vi anmeldere kun fået adgang til 6 ud af 8 afsnit, så om serien lander tilfredsstillende, er stadig uvist.

Sæson 5 fortsætter med at udforske alt det, vi elskede ved de andre sæsoner. Nemlig at introducere underlige, ukendte superhelte som Rock Hard, Bombsight og den prædikende Oh-Father. Det afføder altid et godt grin og er en god indikation på, at et godt afsnit er under opsejling, når en ny superhelt bliver introduceret. Specielt den nørdede og klamme superhelt Worm lagde standarden for den nye sæson allerede i første afsnit.

Men vi får også udforskede bla. Kimiko og Frenchies forhold yderligere, samt den nye Black Noir og hvad han laver når han ikke er på arbejde. Fokus er fortsat på karakterenes dimensioner og relationer samtidig med at der er plads til en god død. Som feks at få en muræne oppe i røven imens man sidder på toilet.

Nu hvor det er sidste sæson, er det skræmmende at kigge på, hvor langt fra virkeligheden The Boys-universet faktisk ikke er. Kigger man tilbage på sæsonerne, kan man tydeligt se, hvor meget holdet bag serien er blevet nødt til at skrue op for symbolerne og referencerne for at komme op på samme niveau som virkeligheden. Hver gang holdet bag serien har troet, at de nået toppen af satiren er de blevet overhalet af virkelighedens vanvittige verden. Det har fået holdet bag serien til at måtte skrue op for retorikken og perspektiveringerne for at blive hørt i larmen fra sine modstandere.

Jeg håber, at The Boys ikke vil blive glemt med deres budskaber og tydelige kamp for frihed og demokrati. For det er det, serien har givet mig.

Den har ikke bare givet mig slåskampe med kæmpe pikke, en Batman med sexkælder, flyvende dræberfår og babyer med laserøjne. Men den har givet mig et bevis på ikke at stryge alle over en kam, for selvom USA bliver mere og mere ekstreme i deres nationalstolthed og kristendom, så er der nogle i landet, der prøver at råbe op og vise, at de bekæmper det indefra.

Det gør serien til det, som Homelander, The Deep og Soldier Boy skulle have gjort. Nemlig give håb. Superheltene er den onde, magtliderlige elite, og The Boys er de gode, almindelige amerikanske borgere, der tror på, at verden kan ændre sig.

Den femte og sidste sæson holder niveauet og skuffer ikke i ellevte time. Den fastholder sit fokus og minder os om det, serien hele tiden har forsøgt at sige: Ikke at lade os styre at eliten, had og frygt. Men at vi skal elske, hjælpe og frem for alt ikke tro på at bare fordi nogen ikke er med os, så betyder det ikke at de er imod os.

The Boys kan ses på Prime Video.