Den nye “Hellboy” havde oprindeligt undertitlen “Rise of the Blood Queen”. Det var passende. Sjældent har jeg set så meget blod.

Det her reboot er nemlig ikke blot R-rating af navn – men i den grad også af blodigt gavn.

Hoveder bliver fjernet fra kroppe. Ansigter revet af kranier. Kranier bliver flækket på tværs. Blodet sprøjter. Og sprøjter. Splat!

Det er den hidtil bedste måde at gå til Mike Mignolas mærkelige tegneserie-univers på.

Guillermo del Toro forsøgte to gange i forrige årti at filmatisere “Hellboy”-fortællingen om en dæmondreng – undfanget af overnaturlige nazister – som med amputerede djævlehorn nu bekæmper den ydre ondskab – og den i det indre.

Toros to film er ikke ældet yndefuldt. Efter “Deadpool” virker Ron Perlmans helvedesdreng fra dengang sært tam. Det forsøger instruktør Neil Marshall og titelrollens David Harbour nu at ændre på.

Det gør de med en hævet aldersgrænse, der måske ikke er så grov i munden som Deadpool, men til gengæld får Wade Wilson voldelig kamp til stregen, når det gælder mængden af blod.

Hellboy forsøger dog også at være sjov, hvilket mest sker via puns. Den paranormale helt sendes til England, fordi de har et kæmpe problem. Hvilket? Nej, et kæmpeproblem – altså et problem med kæmper.

Af sted til England, hvor tre kæmper kæmper imod i en “Hellboy”-handling, der er undfanget som et barn imellem “Harry Potter” og “Eksorcisten”.

Her i Kong Arthurs land truer den overnaturlige Bloddronning med et comeback som en anden Lord Voldemort med hjælp fra et grisemonster, der drømmer om at blive behandlet som et menneske – som Hellboy.

Den massive mængde plot-vrøvl skal der ikke tygges længe på, ligesom Hellboy da også takker nej til dagens ret fra en magisk kælling; den står på suppe kogt på menneskebørn.

Det absurde “Hellboy”-univers smager bedst kogt på R-rating. Guillermo del Toros film kunne ikke blive ekstreme nok med en aldersgrænse henvendt det meste af familien.

Den nye “Hellboy” er derimod kun henvendt dem, der tåler blod. Den er ekstrem. Ekstrem absurd med en djævelsk dronning fra det 5. århundrede spillet af hende fra “Resident Evil”-filmene.

Og altså ekstrem blodig. Hver actionscene svælger i blodet. Der klippes aldrig hurtigt væk – kameraet bliver, så man kan se, at kroppene drænes for blod.

Det valg er passende til “Hellboy”, men helt himmelsk bliver det aldrig. Den blodige handling drukner i vrøvl.

Præcis som Hellboy vil have det.