Jacob Holdt: Mit liv i billeder

InstruktionNiels-Ole Rasmussen

Længde90 min

GenreDokumentar

I biografen05/10/2016


Anmeldelse

Jacob Holdt: Mit liv i billeder

3 6
Liderligt hvide amerikanske billeder

Jeg ved ikke, om Jacob Holdt eller instruktør Niels-Ole Rasmussen selv er klar over det. Men “Jacob Holdt: Mit liv i billeder” er endt som en film, der river masken af manden med de amerikanske billeder. Her afsløres han som liderlig antropolog og hyklerisk hippie, der får Pernille Skippers boligspekulation til i sammenligning at virke som den største sociale retfærdighed.

For selv om Holdt holder af venstrefløjen, så handler den her film og hele hans virke om ham. Tjek bare titlen: “Mit liv i billeder”. Mig, mig, mig. Det handler om Jacob fra Danmark, der kigger på de sorte og undertrykte i USA. Det gjorde det med den legendariske fotobog – “Amerikanske billeder” – og det gør det med den her erindringsfilm. En film, der tager Holdts side, selv om han tages i åbenlys løgn.

For da Holdt her i “Mit liv i billeder” opsøger de mennesker, han fra 1970’erne og frem tog billeder af, bliver der nu endnu mere tvivl om den danske fotografs forhold til sandheden. Han besøger Merrilyn Jones, men for hvide Jacob er hun reduceret til ’my first black girlfriend'. Hun er sort og kvinde for ham, men hun hedder altså Merrilyn, står der i Niels-Ole Rasmussens infotekst, hvor hun præsenteres som eks-kæreste. Problemet er bare, at hun selv benægter det. Hun har aldrig været kærester med hvide Jacob fra Danmark. Men det hævder Holdt og den her film – lidt af et overgreb.

En uskyldig løgn for de fleste måske, men Jacob Holdt er tidligere blevet taget i den slags. I “Amerikanske billeder” var han i skudlinjen imellem indianere og FBI, skriver han. Indtil Weekendavisen afslørede, at det havde han fundet på. For at dramatisere lidt, som han forsvarede sig. Så har Holdt nogensinde haft en sort kæreste fra USA? Eller har han blot dramatiseret lidt? Sikkert er det, at han har kneppet en del sorte kvinder, som han primært ser som sorte – selv om han hævder det modsatte. Det er jo de andre, der er racister. Og da han endelig kritisk bliver spurgt ind til, om han ikke bare er en hvid gris, der udnytter fattige sorte, så forklarer han, at det betyder meget for dem – altså de sorte kvinder – når de får lov til at bolle med præstesønnen fra rige Danmark.

Det, “Jacob Holdt: Mit liv i billeder” gør bedst, er at afsløre ham som luksus-hippie. En tidligere kæreste/elsker fortæller, at Holdt var for åbne forhold, når det altså bare kun var ham selv, der fik lov. Han fortæller selv, at han kaprede sin nuværende kone – hun er et trofæ, der skulle erobres. Det er han stolt af. På den måde åbenbares “Amerikanske billeder” også som ikke så meget en historie om de udsatte i USA, men alle de sorte kvinder, han erobrede. Og derefter tog billeder af. Til samlingen. En rigtig antropolog, der opdager det vilde Amerika.

Holdts hykleri udstilles totalt til sidst, da han generøst stiller et lokale til rådighed for en kvindelig moské. Til deres fredagsbøn. Den kvindelige imam vil gerne skrive religiøse citater på væggene. Ja, jo, men altså helst citater, der kan pilles ned igen, når bønnen er forbi, synes den generøse. Sådan er det, når man er bekvemmeligheds-humanist. Sådan ender portrættet af ham, der rejste til Amerika. Men om Jacob Holdt eller instruktør Niels-Ole Rasmussen er klar over, at det er den film, de har lavet, er jeg ikke sikker på.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Jacob Holdts ekstreme ja-filosofi kastede ham i armene på sit livs store kærlighed, USA. Her vandrede den unge præstesøn fra Ku Klux Klan og mordere til de sorte på bunden af den amerikanske drøm. Holdts frygtløse tilgang til livet førte ham ud i kampen for at forvandle racismens had til kærlighed. Men hvilke indre dæmoner var det, der drev vagabonden fra sted til sted?

Filmen er en roadmovie, hvor Jacob Holdt tager os med, når han konfronterer fortidens synder. Det er pinligt, når længst glemte hemmeligheder afsløres; det er berusende, når gamle flammer pludselig selvantænder i glødende lidenskab og det er brutalt, når døden høster i kærlighedens have.