Det begynder lige efter “John Wick: Chapter 2”. Og på en måde forfra. Det er det samme – John Wick dræber lejemordere.

Og det gør han igen ret fedt. Efter den selvhøjtidelige første film ramte “Chapter 2” en velfungerende balance imellem kultisk glimt i ‘De dræbte hans hund’-øjet og overlegen stunt-koreografi.

Den stil fortsættes i “Parabellum”, der har den mindste historie, men den største action.

For egentlig virker “John Wick”-filmene nu mest som en serie, hvor nye slemme drenge skal skydes i smadder i hvert afsnit. Der er ingen udvikling – kun blod og mord.

I den første film skulle Wick vinde over russerne, inden italienerne ventede i “Chapter 2”. Denne gang jagtes titlens helt af flere stereotype nationaliteter, men den primære trussel kommer dog fra Japan.

Således er en japansk sushikok med samuraisværd dette kapitels hovedmodstander i et endeligt opgør, der igen afsluttes i en glassal.

Instruktør Chad Stahelski er lige så glad for at arbejde med glas som moderne arkitekter, men han skal også hyldes for den bedste stunt-action siden “The Raid”.

Det begynder med asiater med knive, der uden at blinke presses ind i et øje. Stahelski er enten illusionens mester eller en brutal chef.

Derefter rider den ensomme hævner af sted til hest… Midt i New York omringet af mellemøstlige mordere på motorcykel!

Opfindsomheden er imponerende, når alverdens lejemordere skal myrdes. Hænder, knive, heste, hunde, bælte, pistoler, større pistoler og en stor bog – alt kan bruges, når du jages af The High Table.

Samtidig udbygges den skrøbelige mytologi omkring De Høje Herrer ved bordet og hitman-hotellet The Continental akkurat tilpas til at sikre fremdriften imellem de mange stunt-slagsmål.

“John Wick”-universet med base i New York, hvor de hjemløse er lige så livsfarlige som hotellets portier, er nu på plads. Den indre logik med æresbegreber, centraliseret dusørcentral og evige morder-tjenester giver mening.

Netop derfor virker det også, som om Chad Stahelski og Keanu Reeves endnu ikke er klar til at sige farvel til ‘John Wick-Verse’. Og det er en skam.

I stedet for at aflevere “Parabellum” som afslutningen på en episk stunt-trilogi så lægges der i stedet op til endnu et afsnit – en evighedsmaskine er født.

Derfor stopper det næppe med russerne, italienerne og japanerne. Mon ikke de arrogante franskmænd kunne være klar til “John Wick 4”? Måske de vilde afrikanere i 5’eren? For ikke at tale om mexicanerne, der nok også gerne vil forsøge – og fejle – med at dræbe John ‘Fucking’ Wick.

Det er det samme ret fede. Igen. Forfra.