Jungledyret Hugo – Fræk, flabet og fri
Udgivet 21. dec 2007 | Af: filmz-maelström | Set i biografen
Jungledyret Hugo er i dette eventyr fastboende i det kolde Danmark med ræve-veninden Rita og eneboeren Delle Kaj. På trods af Kajs lækre frikadeller og Ritas venskab savner Hugo stadig junglen og begiver sig derfor ud på æblerov. Men Hugo er et sjældent og dermed værdifuldt dyr, så både Dr. Strix, Dr. Sturmdrang (begge gale videnskabsmænd) og general Maximus, diktatoren i Hugos hjemland, Junglandia, vil have fat i den lille gule bamse. En tv-værtinde, Donna Prima, bliver også økonomisk interesseret, og inden længe skyes der ingen midler for at fange Hugo med det ene onde formål efter det andet. Heldigvis er aberne Zik og Zak og Hugos andre venner aldrig for langt væk til, at de kan komme ham til undsætning.
De 75 minutter, filmen varer, kan godt forekomme som lang tid, og det er et alvorligt problem, når man møder det mest iskolde og kyniske publikum overhovedet: børnene. Når det nu er sagt, er der helt klart ting, der fungerer i “Fræk, flabet og fri”. Hugo og Rita har stunder i månelyset med dertil velskrevne sange, som både er rørende og flotte. De musikalske indslag virker i det hele taget meget godt, og derfor forventer man også den stærkt fængende titelsang, der var med til at gøre de to tidligere “Hugo”-film til de succeser, de var. Sangen kommer bare ikke. I stedet bliver der sunget “Fræk, flabet og fri, det er vores yndlingsmelodi”. Man må håbe, at det unge publikum er af samme opfattelse.
Vi har her at gøre med en kvalificeret dansk animationsfilm, men til trods for, at Hugo både flyver jetfly og ender i vægtløs tilstand i den øvre atmosfære for senere at blive jaget af helikoptere dybt inde i junglen, kan filmens tempo alligevel virke langsomt, og figurernes oprindelige sjove personligheder bliver glemt i de store armbevægelser.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet