Det er som at se ægte løver spille “Hamlet”.

Eller som at se et Netflix-afsnit af “Our Planet”, inden naturens dyr pludselig bryder ud i sang.

Jon Favreaus hold af CGI-eksperter har med dette “Løvernes konge”-remake skabt den mest naturtro animationsfilm nogensinde.

For selv om der er lige så lidt ‘virkelighed’ i 2019-udgaven som i originalen fra 1994, så er der markant forskel på udtrykket.

Rob Minkoff og Roger Allers’ original var en legende tegnefilm, hvor Simba og de andre dyr primært var sjove karakterer – sekundært var de dyr.

Sådan er det ikke i 2019. Her ligner en løve en ægte løve, selv om den er født i en computer sammen med resten af Disneys afrikanske savanne.

Virkeligheden er konge i den her “The Lion King”, hvilket har skabt en imponerende effekt-bedrift. Og en tam film.

For i virkeligheden spiller løver ikke skuespil – de er bare løver.

Derfor er alt det, som løver og andre dyr ikke gør, pillet ud fra 2019-udgaven for at servicere natur-realismen. På nær én ting.

Dyrene bevæger nemlig munden, så dialog og sange sunget af blandt andre Beyoncé kan komme ud.

Den øvelse er løst tamt og livløst, fordi dyr som bekendt hverken taler eller synger musicalsange fra Disney.

Det giver samme effekt, som hvis et “Our Planet”-afsnit var blevet synkroniseret med overivrige Disney-stemmer. Tamt.

For “Løvernes konge” er en musical med store følelser og stort drama. Faderen dør, broderen står bag, men sønnen bliver anklaget for mordet.

Det kalder på udadvendt overspil, som musicalgenren er kendt for. Naturen er kendt for det modsatte.

Her går dyr rundt og er dyr uden stort ståhej. De jagter, dræber, spiser og dør helt uden hjertesorg eller trang til at bryde ud i solosang.

Kun Seth Rogens vortesvin – den pruttende Pumba – kommer ud over kanten som mere end et dyr og bliver til en karakter i en film.

Måske fordi vortesvinet fra naturens hånd ser lidt pjusket og komisk ud, hvilket gør “Hakuna matata” til et af de få levende numre her i 2019.

Anderledes afpillet og uromantisk er det, når Simba og Nala bevæger munden til Donald Glover og Beyoncés duet, “Can You Feel the Love Tonight”. Svaret er nej.

Jeg kan kun se, at den nye “Løvernes konge” er en bedrift for animations-teknologien.

Men jeg føler intet, selv om det ser ægte ud.