Blomster og bøssesex

Kig på billederne, skriger den amerikanske senator Jesse Helms fra talerstolen. Egentlig mener han det modsatte. Sådanne billeder bør ingen tvinges til at se. De bør slet ikke eksistere. Kunst er det i hvert fald ikke. Og da slet ikke kunst af den slags, der er værdig til offentlige støttedollars. I sin hånd holder han et par fotografier af den amerikanske stjernefotograf Robert Mapplethorpe, der er emnet i dokumentaren “Mapplethorpe: Look at the Pictures”. En ekstrem karakter i New Yorks kunstnermiljø i 70’erne og 80’erne. Han tog billeder af blomster, berømtheder – og hardcore sadomasochistisk bøssesex. Det var sidstnævnte, der fik den kære senators blod i kog, hvis der skulle være tvivl.

Jeg kendte intet til Robert Mapplethorpe på forhånd. Troede jeg. Det viste sig dog, at jeg kendte i hvert fald et af hans billeder. Det sort-hvide coverfoto til det klassiske Patti Smith-album “Horses”, hvor den sorthårede sangerinde poserer i hvid skjorte og sorte seler. Et ikonisk rockfoto. Det hører til i den absolut mest sømmelige ende af produktionen. Smith og Mapplethorpe var kærester og kunstneriske sparringspartnere, og deres forhold var af den vidtåbne variant. Mapplethorpe var nemlig også til mænd, og han var ikke sen til at udnytte sine mangfoldige seksuelle præferencer til at skaffe sig fordele i den hårde kunstverden. Og så var han vist også typen, der godt kunne lide at have det sjovt. Det kommer til udtryk her i filmen om hans liv. Den er sjov.

Det er ikke nogen stilistisk banebrydende dokumentar, instruktør Fenton Bailey har strikket sammen. Arbejdet med at sammensætte en ny udstilling af Mapplethorpes samlede værk bliver udgangspunktet for et traditionelt portræt af liv og levned med læssevis af talking heads, lidt arkivmateriale og en masse kyndig analyse af hans kunstneriske talenter. Den slags kan nemt blive kedeligt. Sexbillederne er ikke lige så chokerende set fra googletidsalderens Danmark, som de så ud for den befippede senator tilbage i 80’erne. Hverken emnet eller tilgangen er altså usædvanligt ophidsende. Alligevel hæver Mapplethorpe sig en anelse over den grå masse af lignende portrætter med sit skæve karaktergalleri og et højt tempo.

Mapplethorpes verden var nemlig befolket af en sær blanding af kunstnere og nøgenmodeller, som nu udgør en ret underholdende flok talende hoveder med stor personlighed. Et højdepunkt er Mapplethorpes første mandelige sexpartner, David Croland, som også stod model på en del af hans tidlige fotografier. Han slynger om sig med kendisnavne. Andy Warhol, Patti Smith og Debbie Harris fra Blondie. Folk kalder ham en namedropper, men han kan jo ikke gøre for, alle han kender, er fabulous, som han siger med en overlegen attitude. Iført kimono. En sand levemand.

Det er ikke kun sjov. Der er også et tungt mørke i Mapplethorpe-fortællingen, som ender, da han dør af aids. I et af sine mest berømte billeder har han fotograferet sig selv bagfra, nøgen, med en lang pisk proppet op i bagsmækken. Han kigger sig over skulderen og ligner mest af alt en dæmon med en lang hale, der stirrer anklagende og provokerende ud gennem billedet. Han udfordrede den gode smag i sin kunst, den gode moral i livsførelse og fik det frelste Amerika på nakken. En typisk provokunstner. Set fra det mere frisindede Danmark er der dog mere sjov end chok i “Mapplethorpe: Look at the Pictures”.