Match Point

InstruktionWoody Allen

MedvirkendeJonathan Rhys Meyers, Scarlett Johansson, Emily Mortimer, Brian Cox, Penelope Wilton, Alexander Armstrong

Længde124 min

GenreDrama, Drama, Thriller, Thriller

IMDbVis på IMDb

I biografen21/04/2006


Anmeldelse

Match Point

3 6
Game, set, matchDen tid synes at være forbi, hvor gode gamle Woody Allen spillede (den altid hyperneurotiske) førsteelsker i sine egne film. I sine to seneste film overlod han rampelyset til yngre herrer, og i den aktuelle “Match Point” er hovedrollen ligeledes i hænderne på et ungt talent, den djævelskt charmerende Jonathan Rhys-Meyers, der må ses sin charme matchet af sexede Scarlett Johansson. Vi er dog langt fra New Yorker intellektuelle eller den genrerefererende komedie, som har været et yndet tema for Allens film. Forandring fryder som bekendt, men “Match Point” får næsten én til at ønske, at Woody var blevet ved sin læst på Manhattan i stedet for at tage til London, for det er blevet til et ujævnt drama med heldet som forceret tema.
Allerede de første toner under de karakteristisk simple intro-credits vidner om at Allen har skiftet til det mere alvorlige hjørne. Den glade jazzmusik er afløst af Gaetano Donizettis “Una Furtiva Lagrima” (fra operaen “Elskovssdrikken”) og netop opera er blevet filmens gennemgående tema. Det let sørgmodige og det melankolske, der varsler sorg og hjertekvaler. Men først skal vi igennem en skarp og yderst fornem udlevering af den engelske overklasse og dennes mindre flatterende sider.
Chris, der ikke kommer fra en velhavende familie, tjener til dagen og vejen som tennislærer for rigmandssønner og møder her Tom (Matthew Coode), der introducerer ham til søsteren Chloe (Emily Mortimer), som straks falder pladask for den simple, men charmerende dreng. Chris fatter interesse for Chloe og bliver samtidig imponeret over det rige liv, hun lever. Han får hurtigt smag for det, men hvad værre er, han får også smag for Toms kæreste Nola (Scarlett Johansson), en ung amerikansk skuespillerinde, der håber at slå igennem i London. Hendes ligefremme sensualitet slår benene væk under Chris, og de to opdager, at de på mange måder har mere til fælles end med deres respektive partnere. Men er det virkelig så let at vælge mellem monetær tryghed og den irrationelle forelskelse, når man har vænnet sig til det søde liv? Allens svar i “Match Point” er måske nok en finurlig og overraskende stikpille til Hollywoods romancer, men han vælger desværre at nå til sit facit ved at lade hånt om troværdighed hos sine hovedkarakterer.
Filmen er ellers svidende og ganske morsom i sin dialog, så længe den satiriserer over klasseskellet, og dens håndtering af den romantiske forvikling og komplikation fungerer også udmærket. Det er imidlertid så snart Allen vil forsøge at tage publikum på sengen ved historiens bratte skift, at det hele går galt. Man føler, at filmen pludselig vil være noget helt andet, men mest af alt irriteres man over det utroværdige i Chris’ forvandling og de usandsynlige valg, han træffer. Det kunne være blevet en interessant pendant til “Farligt begær”, men i stedet snubler “Match Point” et godt stykke inden målstregen – og styrtet lader sig mærke.
De to hovedroller, Rhys-Meyers og Johansson, der flankeres af en række stabile biroller, er fortræffeligt castet og kemien mellem dem fejler bestemt ikke noget. Johansson er dragende i sin seksuelle udstråling og giver et fint varierende portræt af den på én gang lokkende, usikre og senere fortvivlede Nola. Rhys-Meyers er dog sært fascinerende i sin tiltrækningskraft der påvirker både tilskuer og alle folk omkring ham. Det drengede ansigt og de sørgmodige øjne dækker nemlig hos Chris over et koldt, beregnende og ganske egoistisk individ. Men ak, Rhys-Meyers’ gådefuldhed punkteres af filmens tredje akt, der nærmere imploderer end eksploderer.

“Match Point” fik tildelt stor hæder i Cannes sidste år og manuskriptet blev endda nomineret til en Oscar. Begge dele forekommer undertegnede som en overvurdering af Woody Allens evne til at behandle det mere alvorlige eller direkte spændingsmættede. Komedien – hvor subtil eller højpandet den end måtte være – er og bliver hans fornemmeste genre, og jeg glæder mig personligt til at se ham vende tilbage til den… og til New York.


Trailer

Kort om filmen

Som en parafrasering over Dostovjevskijs ’Forbrydelse og straf’, er “Match Point” en realistisk og begavet thriller, der udspiller sig i London. Den nøjeregnende og målrettede Chris Wilton (Jonathan Rhys-Meyers) tjener til livets ophold som træner i en tennisklub for den mondæne, engelske overklasse. Her falder Chloe (Emily Mortimer) for ham, og hun udgør et fremragende parti. Snart har Chris alt – en smuk og rig hustru, en forstående svigerfar, der accepterer de ydmyge kår, han kommer fra, og som sørger for, han får et fantastisk job. Chris’ hverdag er blevet “det gode liv” med alt hvad det indebærer af designerbolig, dyre middage, årgangsvin, jagt og ture på landet i weekenden. Kontrasten til alt dette er den tiltrækkende, skuespilleraspirant Nola (Johansson), der er kommet til London for at søge lykken, men som gør sig mest i kontante afslag fra agenterne. Hun er kæreste med Chloes bror, Tom (Matthew Coode), men der er gnistrende seksuelle spændinger mellem Chris og Nola, og gradvist begynder det rige, behagelige liv at krakelere.