Offscreen
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 14. mar 2007 | Af: kaduffo | Set på DVD
Strukturen i “Offscreen” minder for Nicolas Bros vedkommende en hel del om den veritable nedtur, som Kim Bodnias Frank oplevede i “Pusher”. Men dermed hører al sammenligning imidlertid også op. Med en fingeret spillen på autencitetens spilleregler handler det om Bros emotionelle og indadvendte nedtur, hvor han med det evigt filmende kamera i hånden får sværere og sværere ved at skelne mellem fiktion og virkelighed.
“Offscreen” er umiddelbart et snedigt skrevet manuskript, omend det er svært at se, hvad pointen dog måtte være. Måske skal filmen i virkeligheden ses som den kærlighedshistorie, Nicolas Bro så gerne vil fortælle. Og angiveligt er det hans eget liv, der er sat til narcissistisk skue. I hvert fald spiller alle medvirkende i filmen sig selv, og filmens håndholdte, frapperende stil med utallige jump cuts og referencer til den franske nybølge tilbyder da også en æstetisk sjældent set ærlighed, der vitterligt understreger en form for autenticitet.
Det umiddelbare bud kunne være, at Christoffer Boe bruger sit alter ego som filmmager, i “Offscreen” personificeret ved Nicolas Bro, til at være ærlig omkring sin egen skuelyst eller narcissisme. Som det siges, er det ikke altid helt let at adskille fiktion og virkelighed – nogle, som Nicolas Bro, har sværere ved det end andre.
Og efter de præmisser har Christoffer Boe trods alt skabt en stiløvelse, der giver stof til eftertanke. Specielt vellykket er den måske ikke. Men alligevel viser “Offscreen” sig som et tragikomisk kommuniké, der påpeger, i øvrigt med fremragende skuespil og en fængende æstetik, at kunsten er ærlig på det hvide lærred. Spørgsmålet er, om kunstneren også selv er det.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet