Perkere holder med Arsenal, og pansersvin holder med Real Madrid.

Det konkluderer ghettodrengen Amos og politibetjenten Mike – én ting kan de da blive enige om.

Så skarpt er fordommene og de to grupper udtalt i “Shorta”, hvor politiet ser ballade, når de ser en ung fyr i en ghettoblok, mens drengene ser urimelige fordomme, når panserne ’tilfældigt’ kropsvisiterer endnu en brun.

Begge dele er sandhed og løgn i hvide Anders Ølholm og Frederik Louis Hviids intense actiondøgn i “Shorta”.

Hvorfor nævner jeg hudfarve? Det betyder vel intet? I teorien, nej. I praksis er jeg ikke så sikker.

Tag ikke fejl, “Shorta” – der er mellemøstligt slang for politi – er fremragende. Men min fornemmelse er, at den kunne have været uforglemmelig.

Det skyldes, at det er umuligt ikke at sammenligne “Shorta” med hovedværket “Underverden” – den bedste danske film siden “R“.

I “Underverden” havde de brune i ghettoen et eget ansvar – Dar Salims hævner krævede handling af sin far, der sad fast i ghettoen og så parabol-fjernsyn fra Mellemøsten.

Den slags er sjældent i et filmmiljø, der hælder politisk korrekt til venstrefløjen, hvor man nemt bruger ‘R-ordet’ – RACIST!

Men “Underverden” kunne slippe af sted med det, fordi brune Fenar Ahmad var afsender. Han kommer selv fra underverdenen – derfor tør han, tror jeg.

Det gør Ølholm og Hviid ikke. Og derfor anholder de to hovedrolle-betjente uprovokeret den dydige Amos inde i Svalegårdens triste beton.

Og derfor møder den værste af de to betjente – spillet bedst af Jacob Lohmann – naturligvis Amos’ super-integrerede sygeplejerske-mor, da det ser værst ud.

“Shorta” spiller sit pæne offerkort, når de hvide betjente trænges op i en ghettokrog af de brune bandemedlemmer  – havde Fenar Ahmad gjort det samme?

Det tror jeg ikke.

Det er nuancer til en fed film, der insisterer på netop nuancer. At alle betjente ikke er pansersvin – at alle brune drenge i et social boligbyggeri ikke er medlem af en bande.

Konkret handler det om en good cop og en bad cop, der patruljerer ghettoen sammen i kølvandet på et hvidt politidrab på én af de brune.

Det forvandler derefter “Shorta” til en dansk “The Raid”, hvor politiet er fanget i et socialrealistisk helvede af helvedes vrede unge på scooter med molotovcocktails i hånden.

Samtidig stikker Ølholm og Hviid til den rådne politikultur, hvor man ikke stikker en makker.

Sådan bliver “Shorta” moralen fra “Den skyldige” og intensiteten i “Underverden”, hvor to stammer – vrede brune og hvidt politi – går amok, fordi de andre startede.

I en sådan sort/hvid tribal-verden af hjernedød macho er det velgørende, at Ølholm og Hviid peger på, at alle ikke holder med enten Arsenal eller Real Madrid.