Disneys nye skud på ‘Star Wars’-stammen hiver os med på skattejagt i det ydre rum, og skønt serien formår at huske os på alle de ting, vi kender og elsker, kan man ikke sige, at den gør sig selv lige så mindeværdig.

Vi har endnu engang rejst en kvart gang rundt om solen siden sidste udgivelse af et Star Wars projekt, og det må betyde at det atter er tid til at pudse læderstøvlerne og spænde os fast til hyperrum. Der kommer vi nemlig ud i dette nye eventyr, der tager ‘The Goonies’ og ‘Stranger Things’ med på skovtur i en galakse langt, langt borte. Her starter vi helt nede i et futuristisk villakvarter blandt hundeluftere og veltrimmede forhaver, når et par eventyrlystne venner pjækker fra skole og hopper på deres svævende cykler ud i skoven for at gøre en udgravning af en mystisk struktur.

Det hele løber løbsk, og før de ved af det, befinder børnene Wim, Neel, Fern og KB sig ombord på et ældgammelt og (næsten) forladt piratrumskib, der med autopilot har bortført dem fra deres hjemplanet. Nu gælder det om at komme hjem inden aftensmaden bliver kold, og det er straks en sværere opgave, når det viser sig at deres hjemplanet blot er en myte blandt de intergalaktiske pirater, som de nu befinder sig i kløerne af.

Photo by Matt Kennedy. ©2024 Lucasfilm Ltd. & TM. All Rights Reserved.

Vi har selvfølgelig også Jude Law, charmerende som altid, der spiller en afdanket Jedi-mester. Da de alle havner i den samme fængselscelle, bliver han børnenes nye guide gennem galaksens rå virkelighed, men kan vi virkelig stole på, at han har rent mel i posen?

Disney har lovet at tage os tilbage til 80’ernes gamle skattejæger-film, og de lyver ikke, selvom vi får det serveret i den dobbelte længde og med halvt så meget charme. Jeg har ikke fået lov at se videre end de første tre episoder, men traileren lover mig både booby traps og glemte skatkamre, så det kommer jeg forhåbentlig ikke til at savne.

Jeg må indrømme, at det ikke er de høje forventninger, jeg sætter mig til bords med, og det kommer nok af alle skuffelserne over størstedelen af de seneste års ‘Star Wars’-projekter. Men så længe man netop ikke forventer andet end en familievenlig rutsjebanetur med et par billige grin undervejs, så kommer ‘Skeleton Crew’ faktisk som et frisk pust i en række af ellers prætentiøse makværker. Det er som et plaster på et desværre betændt sår, at man for en gang skyld kan læne sig tilbage og bare nyde et stykke underholdning, der ikke blæser sig op til mere, end det er.

Vi har udelukkende nye karakterer i spil, og det betyder at forfatterne nemmere kan forme historiens gang som de vil, uden at træde nogen over tæerne. Og jeg må sige, at jeg nyder de dybe vejrtrækninger, hvor vi ikke skal bombarderes af cameos fra andre film og serier.

©2024 Lucasfilm Ltd. & TM. All Rights Reserved.

Det er ingen hemmelighed, at Star Wars siden sin begyndelse har sigtet efter at kunne ses af et yngre publikum, men det blev gjort med så stor passion og brug af universelle tematikker, at folk i alle aldre kunne følge med. Jeg er hundrede procent ombord med at præsentere de nye generationer for denne magiske verden, men jeg vil da også selv være med, hver gang det nye Star Wars udkommer. Derfor er det bare ærgerligt, at “fjernsyn for børn” mere og mere bliver brugt som en undskyldning for ikke at gøre sig umage.

Nu vil jeg ikke lægge kritik på børneskuespillerne. Det er rigtigt, at de hverken er Sean Astin, Josh Brolin eller Ke Huy Quan, men det er der også kun tre mennesker i verden, der kan prale af. Stadig er de seriens hjertevarme lyspunkt, de har tydeligvis lagt deres bedste i projektet og endda haft det sjovt undervejs. Mere kan man ikke forvente. Det jeg er træt af, er at manuskriptet skal diktere, at børn ikke bare kan være børn, men at de altid skal lægge stemme til smarte voksen-replikker. Den mest troværdige karakter er faktisk det eneste rumvæsen i gruppen, babyelefanten Neel, der gang på gang stjæler showet med sin uskyldige uvidenhed.

De voksne i serien er bare parodier på sig selv. De ondsindede rumpirater er utroligt nemme at løbe om hjørner med, og de kan aldrig måle sig med børnenes kvikke charme. Forældrene er ligeså intetanende som de er tegneserieagtigt uretfærdige, og jeg tror de tilsammen har fået tildelt tre-fire replikker, som de selv kan vælge at skifte imellem.

©2024 Lucasfilm Ltd. & TM. All Rights Reserved.

Serien er generelt båret af den slags komiske klichéer, og det havde faktisk virket, hvis bare den turde at gå linen ud, men det trækker i to retninger når den også insisterer på at fastholde en mørk og seriøs tone. Bogstaveligt talt skal man også tit klemme øjnene sammen for at se hvad der sker i de mange mørklagte scener, men jeg synes for en gangs skyld det fungerer meget godt i kontrast til den lyse dagligdag, vores helte oprindeligt kom fra.

Ellers gør serien sit bedste for at øjnene også har lyst til at følge med. Kulisserne er imponerende designet, men i praksis lider de en smule under et plastik-agtigt udseende, der også er gældende for mange af dens kammerater på streamingtjenesten. De skal have ros for den hyppige brug af praktiske dukker, selvom det nemt kan se kunstigt ud alligevel. Trods stor ambition, mindes man ofte om, at det bare er en tv-serie. Det ligner, man har lavet en nøjagtig genskabelse af storyboardet, men uden at tilføje netop det ekstra element af livagtighed.

Jeg leder også lidt for meget efter Star Wars-aspektet i serien. Selvfølgelig har vi en håndfuld velkendte rumvæsener og Jude Law der får ting til at svæve, men alt i alt føles det som om skaberne har set et par usammenhængende Star Wars-film for 20 år siden, og nu prøver at genskabe universet efter hukommelse. Forstå mig ret, jeg har intet imod at se nye sider af vores elskede galakse, men med så drastisk et forsøg på at få det til at ligne vores egen virkelighed, bliver jeg ved med at stille det samme spørgsmål: Hvorfor egentlig Star Wars?

Photo by Matt Kennedy. ©2024 Lucasfilm Ltd. & TM. All Rights Reserved.

At trække den store ‘Star Wars’-hue ned over sin historie, kan både spille ind som fordel og ulempe. Fordelen er naturligvis den enorme sandkasse, du får foræret til at lege med, for ikke at snakke om det publikum og seertal, der følger med. Ulempen er til gengæld, at du automatisk bliver holdt til ekstremt høje standarder af alle, der kræver mere end bare biljagter i rumskibe og humoristiske robotter. Det er et rent minefelt at træde ud i, men vil man høste belønningen, skal man også kunne tage konsekvensen.

Sandheden er bare, at ‘Skeleton Crew’ ikke havde haft nær den samme omtale, havde det ikke været ‘Star Wars’. En serie som ‘Stranger Things’ bruger som eksempel også nostalgi som tematik, men den formår stadig at stå på egne ben. Grunden til at en serie som ‘Skeleton Crew’ bliver lavet, er kun fordi det er den seneste vinder i det store lotteri af Star Wars-projekter, Disney har i støbeskeen. Med den nye streamingtjeneste har de startet et stort bål, der hele tiden skal fodres.

Jeg synes det er sørgeligt, men også imponerende hvordan et af verdens største studier langsomt har formået at slagte kreativiteten i så indholdsrigt et univers, især når det strider direkte mod de værdier, George Lucas oprindeligt baserede sin forretningsmodel på – nemlig at lade kunsten tale frem for pengene. At satse det hele på at manifestere sin egen vision, frem for at lave afstøbninger af en model, der før har virket. ‘Star Wars’ er blevet netop den ting, det svor at destruere.

Photo by Matt Kennedy. ©2024 Lucasfilm Ltd. & TM. All Rights Reserved.

I en verden hvor nyt underholdningsmateriale enten er rigtig godt eller rigtig skidt, formår ‘Skeleton Crew’ at lægge sig lunt i midten. Det er som at spise den gennemsnitlige cheeseburger; den smager godt mens du har den i munden, men den er hurtigt glemt, og du er stadig sulten bagefter. Alligevel kværner vi fortsat mediebranchens små godbidder, og hvor der er efterspørgsel, vil der altid være udbud. Bon appetit.

De første to episoder kan streames på Disney+ fra i dag.