The VVitch
Udgivet 2. maj 2017 | Af: Andreas Strini | Set i biografen
’What went we out into this wilderness to find?' spørger faderen, William, resten af landsbyen, inden han tager sin familie langt væk. Ud til skoven. I landsbyen fandt William og familien ingenting. Men ude i skoven finder William og familien en ubeskrivelig ondskab. Landsbyen kunne ikke svare på Williams spørgsmål. Det kan jeg: I fandt den uhyggeligste film længe!
Det hele er så ildevarslende, at jeg næsten ikke kunne være i min krop. Det hele er så ondt. Vejret er gråt. Solen skinner aldrig. En tyk tåge siver ud af skoven og lægger sig som et tæppe omkring markerne, hytten og familien. Der er noget, der vil dem ondt. Caleb farer vild og drejer om sig selv inde i skoven. Han skriger efter søster Thomasin. Men mørket bliver bare tættere og mere knugende om den unge dreng. Imens skriger strygere og et kor af heksekvinder forbandelser mod knægten. Jeg skal altså ikke i skoven foreløbigt.
Hvorfor denne ondskab rammer familien er et mysterium. De skyder skylden på deres synder. Caleb kigger efter sin søsters kavalergang. Det må man ikke for Gud. William lyver for sin kone. Det er forbudt. Men er det nu også årsagen til forfærdelighederne? Måske er det i virkeligheden det fordærvede korn? Hallucinerer de? “The VVitch” får mig ikke kun til at knuge armlænet i rædsel. Den aktiverer hjernen. Jeg kan ikke vende hovedet væk i rædsel. Det er ikke “Evil Dead”, hvor årsagen er læst som en åben Necronomicon. Jeg må løse mysteriet om heksen, ondskaben og den stakkels familie.
“The VVitch” er en blik ind i et gudfrygtigt liv i 1600-tallet. Omgivelserne og sproget er en ekstra indlevelsesfaktor. Når stemningen så samtidig er så skræmmende, så kan jeg ikke andet end at blive fanget. “The VVitch” er en af de uhyggeligste film i meget lang tid. Tak, fader William, fordi du fandt den.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet