We Come as Friends
Udgivet 11. nov 2014 | Af: christian_jacobsen | Set i biografen
Der er gået hele ti år siden, at vi sidst så noget nyt fra Hubert Saupers hånd, hvis dokumentarfilm “Darwin’s Nightmare” blev nomineret til en Oscar tilbage i 2004. Nu er han tilbage med “We Come as Friends” – en film, der på mange måder deler DNA med førnævnte storværk, men hvis mange kvaliteter bliver lidt hæmmet af en noget spraglet og kollageagtig tilgang, der nogle gange flyver lidt for hurtigt henover emnerne, hvor det ellers kunne have været spændende at lande og undersøge i dybden.
For hvad der fungerede godt i “Darwin’s Nightmare”, fungerer anderledes her. Mareridtet havde et mere klart fokuseret emneområde og en tydelig rammefortælling – fabrikken samt ankomsten og afgangen af et fragtfly. De net er blevet spændt endnu bredere ud i denne omgang til at fortælle om et helt lands problemer. Vi får sørgelige indblik i en landsby, der er blevet drevet fra deres hjem nær en flod, til soldater, der ofrer deres liv for at beskytte de værdifulde oliefelter og FN-udsendte, hvis umiddelbare mål er at bringe stabilitet til området, men hvis egentlige motivation muligvis også er økonomisk betinget. Der er med andre ord mange interesser i spil i dette land, der stadig er yderst påvirket af sin kolonifortid. Som en fugl flyver vi fra setting til setting, betragter, stiller nogle enkelte spørgsmål og flyver videre. Det gør indtryk, men holder den dybere forståelse i arms længde og overlader det til publikum at trække linjerne imellem de forskellige historier – som en art ‘forbind prikkerne’.
Man må give Hubert Sauper stor ros for sin evne til at skifte side og indgå på lige fod med hvem end, han nu vælger at rette sin linse imod. Ingen ser ham direkte som modstander eller kritiker, og på den måde slipper vi tilsyneladende om bag disse menneskers overfladiske og beskyttende filter og ser FN-direktøren snakke om sine planer om at bygge isbutikker, hvide missionærers nedladende og simple syn på sydsudaneserne. Der er nok billeder og nok situationer her til at forbløffe og forarge, men desværre er Hubert så optaget af at fylde hele sit kanvas ud, at han lidt forsømmer at male det i detaljen.
“We Come as Friends” er en mindst lige så vigtig dokumentar som sin forgænger “Darwin’s Nightmare”. Når det er slået fast, er det også vigtigt at pointere, at det desværre ikke er en lige så god film. Hubert Sauper formår at skabe en interessant kollage af billeder, mennesker og stemninger, der tilsammen udgør en meget seværdig version af tilstanden i Sydsudan. Men selvom man må beundre Saupers mål om at lade mange forskellige stemmer blive hørt, drukner hver enkelt i en kakofoni, der kunne være undgået, hvis kameraet og mikrofonen kunne have fået lov at dvæle.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet