Claptrap, Tiny Tina, Sir Hammerlock og mange andre får en cinematisk makeover.

Siden 2015 har diverse manuskriptforfattere og producenter forsøgt at lave en filmadaptering af Gearbox’ videospilsserie “Borderlands”. I februar 2020 blev Eli Roth tilknyttet som instruktør og manuskriptforfatter, og nu er der annonceret en premieredato for “Borderlands”. Filmen får nordamerikansk premiere den 9. august 2024. Den danske premieredato er endnu ikke sat.

Eli Roth er kendt for at instruere gyserfilm. Mere specifikt er han velkendt inden for splattergenren, hvilket er grunden til, at han er omtales som en del af Splat Pack: En gruppe instruktører, som alle arbejder med splatterfilm. Manuskriptet er skrevet af Roth i samarbejde med Craig Mazin, som står bag HBO-serierne “Chernobyl” og “The Last of Us”.

Mazins evne til at skrive nuancerede karakterer, og Roths erfaring inden for splat er på papiret et perfekt kombination til en “Borderlands”-film. Videospilsfranchisen er kendt for dens voldelige blodsudgydelser, sarkastiske kommentarer og sprudlende personligheder, som er lige så sympatiske, som de er sindssyge. Hvad der bliver spændende at se, er stilen. “Borderlands”-franchisen er karakteriseret ved et udseende, som minder om en animeret tegneserie.

Rollelisten til “Borderlands” er fyldt med kendte navne. Cate Blanchett, Kevin Hart, Jack Black, Jamie Lee Curtis, Ariana Greenblatt, Florian Munteanu, Haley Bennett og Édgar Ramirez er nogle af navne, som dominerer filmplakaten.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: