Instruktør, skuespiller, manuskriptforfatter og producer Robert Downey Sr. døde onsdag som følge af flere års kamp med Parkinsons sygdom.
Downey Sr.’s indflydelse som filmskaber vil blandt andet blive husket gennem hans absurde kultfilm fra 60’erne og 70’erne såsom “Putney Swope”, “Pound” og “Greaser’s Palace”.
I 1997 udkom hans film “Hugo Pool”, der blandt andet omhandler kærligheden mellem Allyssa Milanos Hugo Dugay, som forelsker sig i den skleroseramte Floyd Gaylen, spillet af Patrick Dempsey. Downey Sr.’s kone Laura Ernst var tre år tidligere gået bort som konsekvens af den forfærdelige sygdom.
Robert Downey Sr.’s skuespillerkarriere strakte sig over film som Paul Thomas Andersons film “Boogie Nights” og “Magnolia” samt William Friedkins “To Live and Die in L.A.”.
Downey Sr. åbnede ligeledes op for skuespillets verden for sin søn Robert Downey Jr., der fik sine første om end ukrediterede roller i flere af sin fars film.
Siden er Jr. blevet én af de største stjerner i Hollywood og har i mange år været frontmand for superheltefranchisen MCU, hvor han spillede Tony Stark aka Iron Man.
Downey Jr. udsendte også en besked ovenpå sin fars død.
Robert Downey Sr. efterlader sig sin kone Rosemary Rogers samt sine to børn, Robert Downey Jr. og Allyson Downey.