VoD-tjenester (video on demand) vinder hastigt frem i markedet, og vi er på Filmz stolte af at kunne præsentere et samarbejde med YouSee, som giver brugerne optimale betingelser for at hente inspiration til en film og så efterfølgende se den online via et enkelt klik.
Du finder link til de relevante film direkte på vores anmeldelser via et “YouSee”-logo. Et eksempel kan ses her.
På YouSee.tv finder brugerne til gengæld alt relevant information omkring filmene via link direkte til de enkelte film og anmeldelser i Filmz’ database.
Anders Blauenfeldt, Produktudviklingsdirektør hos YouSee, udtaler: ”Vi arbejder i disse år meget med mediedistribution på nye platforme, web og mobil, og vi kan se, at markedet for VoD stiger kraftigt. Vi ønsker at gøre YouSee kendt som Danmarks største film-udlejer på nettet, og samarbejder med de store film-sites som eksempelvis Filmz.dk er et godt og naturligt skridt på vejen.
Johnny Rechnagel, Direktør i Filmz, siger: ”Vi glæder os til samarbejdet med YouSee, som er med til at sikre et større kendskab til vores unikke samling af informationer omkring film. Vi udvikler løbende sitet og har allerede planlagt de næste tiltag tilpasset det hastigt udviklende filmmarked.”
Vi håber, I vil tage godt imod samarbejdet og glæder os til at gøre det nemmere at få adgang til alle filmrelaterede muligheder ét sted: Filmz.
#21 davenport 14 år siden
Er det egentlig stream eller downloader man det? Jeg stoler ikke rigtigt på streaming, da jeg altid synes det hakker. Og hvis det er DL, sletter filen så sig selv efter et døgn eller hvordan?
Der udover er det en rigtig god idé. Meget godt for os på landet, der sparer en del i benzin også. (Men nu er jeg som regel køber, og ikke lejer af film.) Dog synes jeg det er ret fedt, hvis man en dag lige havde lyst til at se noget, og bare kan fyre den af.
Vil nu helst se det på tv! dog
#22 filmz-OutOfSight 14 år siden
#23 Jb-film 14 år siden
- Heller ikke alle har mulighed for meget af det YouSee tilbyder gennem kabeltv! - Men IP tv er nok vejen frem i fremtiden. - Om YouSee så er det bedste for alle i fremtiden - mange har desværre ikke mulighed for andet via kabeltv! - Men tilbage til skiverne, overlever de på sigt, også med det her?
#24 Tommy Kristensen 14 år siden
Jeg giver 22kr for en splinterny film som f.eks "Precious". Så det kan bestemt gøres billigere - og stadig lovligt... Jeg synes dog det er et godt initiati, og den helt rette vej at gå - men synes også at prisen er alt for høj.
Så kan de argumentere for server-, hosting-, indkøbspriser mm så meget de vil. Men det betyder jo intet. Varen bliver ikke mere interessant. Det er muligt de synes det er en fair pris - men så længe forbrugeren ikke gør. Så kan de ikke sælge den.
Hvis TDC vil ind på markedet - så handler det om priser der virkelig rykker - og det gør det her på ingen måde. Jeg har selv en lign. løsning, dog via Zaptor, men ideen er den samme, så det er "old news", og priserne er de samme. Jeg har brugt det én eneste gang... Samme historie hører jeg fra stribevis af bekendte. Det er for dyrt til at være interessant. Det er jo mig der skal mærke en besparelse - og ikke dem der skal tjene mere pga nedbragte omkostninger. Jeg kan slet ikke se, hvordan en stream-løsning, skulle kunne være dyrere end en landsdækkende kæde af fysiske butikker...
En Blockbuster butik på en key placering i en storby er ikke billig - vi snakker nemt mange mange millioner i husleje. Dertil kommer en fast stab der skal bemande en butik. Der er flere end man lige tror - og de er der mange timer - alle ugens 7 dage. Derudover så skal der en del skiver til, både film og spil. Det beløb kan man så gange med de 70 butikker der er i DK - og så bliver det pænt pebret.
Det går den rigtige vej - men jeg bruger det ikke før det rammer en 20-25kr for en film i SD-opløsning - der er komprimeret anstændigt...
#25 davenport 14 år siden
#26 Rubenz 14 år siden
Der er en trailer til Planet terror og vil skyde på at kvalitieten er rundt regnet den samme, som på traileren.
http://yousee.tv/film/trailer/grind-house-planet-t...
#27 ks 14 år siden
#28 Mandalae 14 år siden
Så vidt jeg lige kunne se er det omkring DVD kvalitet, men jeg går ikke så meget op i det at jeg kan garantere det :)
Jeg synes ikke det var grynet på mit TV, men det var så til gengæld heller ikke HD :)
#29 davenport 14 år siden
På den anden side så starter alt teknologi et sted, og dette er jo bare noget nyt, der kommer til at virke med tiden. Lige nu er jeg ikke interesseret, men det bliver hverdag engang. Bare se på den computer du sidder foran, og tænk 1989. Så kan man godt sætte ting i perspektiv..
#30 thomas040 14 år siden
Så kan jeg jo ligeså godt tage til danmark og se tv?