VoD-tjenester (video on demand) vinder hastigt frem i markedet, og vi er på Filmz stolte af at kunne præsentere et samarbejde med YouSee, som giver brugerne optimale betingelser for at hente inspiration til en film og så efterfølgende se den online via et enkelt klik.

Du finder link til de relevante film direkte på vores anmeldelser via et “YouSee”-logo. Et eksempel kan ses her.

YouSee.tv finder brugerne til gengæld alt relevant information omkring filmene via link direkte til de enkelte film og anmeldelser i Filmz’ database.

Anders Blauenfeldt, Produktudviklingsdirektør hos YouSee, udtaler: ”Vi arbejder i disse år meget med mediedistribution på nye platforme, web og mobil, og vi kan se, at markedet for VoD stiger kraftigt. Vi ønsker at gøre YouSee kendt som Danmarks største film-udlejer på nettet, og samarbejder med de store film-sites som eksempelvis Filmz.dk er et godt og naturligt skridt på vejen.

Johnny Rechnagel, Direktør i Filmz, siger: ”Vi glæder os til samarbejdet med YouSee, som er med til at sikre et større kendskab til vores unikke samling af informationer omkring film. Vi udvikler løbende sitet og har allerede planlagt de næste tiltag tilpasset det hastigt udviklende filmmarked.”

Vi håber, I vil tage godt imod samarbejdet og glæder os til at gøre det nemmere at få adgang til alle filmrelaterede muligheder ét sted: Filmz.



Vis kommentarer (40)
Gravatar

#1 Kviesgaard 14 år siden

Man må da sige at Filmz er rigtig i vælten for tiden. Hvornår bliver i børsnoteret? Får næsten lyst til investere mine spareskillinger i Filmz.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#2 moviefan20 14 år siden

Godt tiltag i ugen hvor blockbuster viser sig at være i store vanskeligheder.

Kunne sagtens finde på at leje film der, men jeg mener dog at prisen bør blive en del lavere. Jeg håber, at vi med tiden finder ned omkring 10-20kr når der kommer rigtig gang i markedet. Evt. med konkurrence fra udlandet?

Selvom det selvfølgelig koster penge at have serverne til at køre, så tror jeg at de tjener rimelig godt på at leje en film ud online til 40kr. Eftersom man kan vente 3-4md og købe filmen på dvd til 50kr betragter jeg priserne som latterligt opskruede.
Gravatar

#3 JTToft 14 år siden

Fedt initiativ. Så mangler YouSee bare at sætte priserne ned med omkring 50 %...
Gravatar

#4 Geekalot 14 år siden

Prisen på online "film" "serier" burde ligge på de 10-20kr da de ikke har de udgifter ved at have nogen butik ansatte og mere, plus hvis den ryger derned vil alle folk nok også bruge sådan en tjeneste. Kan man håbe på at serier fra USA ville blive en del af dette vil det være kanon "ville nogle nok bruge den tjeneste" fremfor at hente dem ulovligt.
Men så længe de selskaber som Yousee tager den tåbe pris for film online er der mange der ikke vil, der iblandt mig selv, kunne aldrig nogen sinde finde på at hente en film online til 40kr haha og finder det et eller andet sted forrykt at der er nogle der bruger sådan en tjeneste til den pris.
Gravatar

#5 Mandalae 14 år siden

Geekalot (4) skrev:
Prisen på online "film" "serier" burde ligge på de 10-20kr da de ikke har de udgifter ved at have nogen butik ansatte og mere..


Du er med på at der stadig skal være ansatte til at lave YouSee.tv ikke?
Der skal stadig bruges penge på at købe rettigheder til at vise filmene.
Der skal bruges penge til at hoste filmene.
Der skal bruges penge til at købe trafik til at sende filmene til dig som forbruger.

Det er altså ikke helt omkostningsfrit at have en VoD tjeneste, det bruger jo lidt mere trafik og plads end din egen private webside, som du kan have gratis hos 123hjemmesider.dk :)

Jeg vil tro de tjener omkring 5-10kr pr film de lejer ud til 40kr, uden at have nogen som helst tal at basere det på. Der er ikke meget at skrue på der folkens :)
If I grew up on a farm, and was retarded, Bruges might impress me, but I didn't, so it doesn't.
Gravatar

#6 davenport 14 år siden

Nogen der ved om det virker over en PS3? Så ryger det jo direkte på tv´et..
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#7 moviefan20 14 år siden

Mandalae (5) skrev:
Jeg vil tro de tjener omkring 5-10kr pr film de lejer ud til 40kr, uden at have nogen som helst tal at basere det på. Der er ikke meget at skrue på der folkens :)


Det kan lige så vel være, at de tjener 20-30kr.. det er jo rent gætværk fra vores side. Så "der er" eller "er ikke" meget at skrue på. Det koster selvfølgelig at udvikle og køre sådan en tjeneste, men det kan aldrig blive lige så dyrt som de 100-vis af fysiske udlejningsbutikker og butiksmedarbejdere, den kan erstatte. I princippet kan hele lortet outsources til asien og køres derfra.. Ergo bør priserne blive lavere.. specielt når omkostningerne til udviklingen er dækket, så bør priserne falde markant. Men så længe der ikke er synderlig konkurrence og høj efterspørgsel efter et alternativ til den fysiske "skal afleveres i morgen" form.. så forventer jeg ikke at det sker.
Gravatar

#8 ks 14 år siden

davenport (6) skrev:
Nogen der ved om det virker over en PS3? Så ryger det jo direkte på tv´et..


Også mine tanker. Hvis ikke, så er det desværre på nuværende tidspunkt uinteressant.

Ellers dejligt at se, at der begynder at komme skrid i denne slags. Så mangler vi bare lidt mere konkurrence og andre brancheinitiativer på samme område som fx Spotify i Danmark også.

Dog er prisen stadig opskruet - hvilket lidt underminerer et ellers rigtig fint koncept. Forhåbentlig vil prisen falde en smule med mere konkurrence.
Gravatar

#9 The Dark Knight 14 år siden

#3, #4 - Hørt!

Det kan ikke være rigtig at det koster mere at leje en film over nettet end at leje det i en butik. Hvem er dum nok til at betale så meget for så lidt. Yousee bruger ingen penge på butikker, ej heller mandskab som skal stå og arbejde der. Men adligevel koster det 10kr mere at leje en film, som du kun kan have lov til at se på Pc'en istedet for at du selv kan vælge om du vil se filmen ét sted, eller et andet.
vi er på Filmz stolte af at kunne præsentere et samarbejde med YouSee

Er i stolte af at kunne sælge film til overpris!? WHAT!
Gravatar

#10 loki 14 år siden

Vil tilsluttet mig prisen skal gevaldigt ned-koret. Maks 10 kr. pr. film eller 100 kr. pr. måned med ubegrænset download, og med en udgivelsedato der ligger før DVD og BR. Ellers kan det være fløjtende ligegyldigt. Det kan det næsten stadigvæk...
www.peakoil.dk

Skriv ny kommentar: