”Det er ikke en dokumentarfilm”, skrev en dansk filmredaktør fra et toneangivende dagblad for nylig om “The Reunion”, der bliver vist på festivalen for dokumentarfilm, CPH:DOX. Påstanden blev ikke uddybet yderligere, men et gæt på meningen bag må være, at redaktøren føler, at dokumentar står i modsætning til fiktion.
“The Reunion” er nemlig spækket med fiktive rekonstruktioner, hvilket gælder for næsten halvdelen af filmene i årets hovedkonkurrence, Dox Award. Betyder det så, at halvdelen af årets udvalgte konkurrencefilm ikke er dokumentarfilm? Nej. Det betyder derimod, at vi – og filmredaktøren – skal ændre vores opfattelse af, hvad en dokumentarfilm er for en størrelse.
Dokumentar er en genre på linje med gysere, musicals og komedier. Og ikke – nødvendigvis – en modsætning til fiktion. Alternativt findes der næsten ikke dokumentarfilm. Alle film er klippet, vinklet og konstruerede, hvad enten de kalder sig for actionfilm eller dokumentarfilm.
Rekonstruktioner er ellers ikke noget nyt. En almindelig mandag kan du tænde for kriminalmagasinet “Station 2” på TV2. Her bruges flittigt rekonstruktioner til at illustrere forbrydelser, som vi ellers ikke ville kunne få at se. Betyder det så, at “Station 2” ikke er et dokumentarisk magasinprogram? Næ. Det kan være et dårligt dokumentarprogram, men det er et dokumentarprogram.
”Er ‘Captain Phillips’ så en dokumentar?”, tænker du måske. Den påstår jo at være baseret på virkelige hændelser. Korrekt, men den påstår ikke, at den er en dokumentar. Den spiller med åbne kort og indrømmer, at alt er løgn og fiktiv latin, men siger samtidig, at den har ladet sig inspirere af virkeligheden.
Hvis vi skal kalde noget for dokumentarfilm, så er det eneste, der giver konsekvent mening, at lytte på dem, der laver og viser filmene. Hvis en instruktør har lavet en film og siger, at den er en dokumentar, eller hvis en institution som CPH:DOX eller TV2 viser en film og siger, at den er en dokumentar, så er det en dokumentar.
Så må vi – og dagbladsredaktøren – derfra vurdere, om den er løgnagtig, utroværdig, god, dårlig, sjov eller noget helt sjette. Men en dokumentar dét er den.
Hvad mener du?
#11 Highland Park 10 år siden
#10: Der findes skam en betegnelse: faktion. Adjungeret professor ved RUC Peter Harms Larsen har beskæftiget sig meget med emnet og skrevet bogen "Faktion - som udtryksmiddel".
#12 Morten Vejlgaard Just 10 år siden
#13 Morten Vejlgaard Just 10 år siden
Hvor gammel er den bog? Mener ikke rigtig, man anvender det mere. Er vel blevet overtaget af begreberne hybriddokumentar og mockumentary, men så bliver det straks lidt mere nørdet :)
#14 Highland Park 10 år siden
#15 Morten Vejlgaard Just 10 år siden
Ok. På KU var begrebet i sin tid ikke accepteret mere, men kan være de ser anderledes på det på RUC - don't know? Som jeg ser det, så har virkeligheden - tøhø - overhalet faktions-begrebet. Men 100 år siden, jeg har læst noget af Peter Harms, må jeg indrømme.
#16 Highland Park 10 år siden
#17 Fredag 10 år siden
At begrebet kan virke udvandet er jeg derfor enig i, men det er også båret af vores trang til at sætte alt i kasser at det skal hedde noget så vi med enkelte ord, kan forklare andre hvad det er og ikke er.
#18 X&O 10 år siden
Det der adskiller en dokumentarfilm fra en alm. film om fuldstændig samme emne (Operation Valkyrie fx) er vel netop formen. Derfor giver det vel netop mening at kalde dokumentar for et formgreb og ikke en genre der beskriver hvad indholdet omhandler. I alle andre genrer er det indholdet der dikterer genren, fordi genren findes efterfølgende. Dokumentar og animation ved man er dokumentar og animation stort set fra starten af, fordi det er en måde at fortælle historien på. Dokumentaren bruger mig bekendt ikke 3 akt struktur og dramatisering ud fra samme forudsætning som fiktions film, og dermed er det ikke hvad der bliver fortalt, men hvordan det bliver fortalt der er symptom for om det er et formgreb eller en genre.
#19 Jb-film 10 år siden
#20 KatjaBrandt 10 år siden