I dag er Filmz med til at løfte sløret for SOF: Sammenslutningen af Online Filmjournalister – en helt ny forening inden for dansk journalistisk, som snart uddeler en ny, stor filmpris: Årets Ole.
Prisen er opkaldt efter og opmuntret af kritiker-legenden Ole ‘Bogart’ Michelsen, som også er begejstret for initiativet: ”Det er en meget stor ære at lægge navn til sådan et projekt. Hold da kæft!”
Priserne bliver uddelt søndag 19. februar, og du kan se overrækkelserne her på Filmz TV.
Foreningen er stiftet af seks danske online filmmedier, der tilsammen når ud til over halvanden millioner lyttere, læsere og seere: Filmz, Cinemazone/Metroxpress, Film-nyt, Filmnoter på Den2radio, Kultunaut og OnFilm.
Du kan læse mere på SOF’s hjemmeside. Her kan du også finde uddybende kommentarer om sammenslutningen og Årets Ole. I den nedenstående ekstraudsendelse af Filmz TV kan du se, hvilke titler der dyster om de allerførste Ole-priser, samt høre foreningens formand (og den tidligere Filmz-skribent) Morten Vejlgaard Just udtale sig om initiativet.
#31 BN 12 år siden
"En journalist indsamler, bearbejder, prioriterer og videreformidler oplysninger til offentligheden. Journalister kan enten være ansat på redaktionen ved et medie eller arbejde på egen hånd som freelancejournalist. Journalistens arbejdsområde kaldes under et journalistik."
Selvfølgelig er The Insider journalist. At sige, at man kun bør kalde sig journalist, hvis man har en uddannelse, er absurd. Det svarer til at sige, at diverse musikere ikke må kalde sig musikere, fordi de ikke er uddannet på et musikkonservatorium og f.eks. ikke kan læse, skrive og spille efter noder. ... Ofte er der faktisk kommet mere original musik ud af det, når musikerne i et band ikke først er blevet skolede. Der er nu engang mere end én måde at lære et fag på.
#32 Kochie 12 år siden
I øvrigt er uddannelsen stadig til dels baseret på en form for mesterlære. Det er ikke helt i samme boldgade, som da Kurt Thyboe blev uddannet udelukkende gennem arbejde på en lokalavis, da vi dog går i skole og to og et halvt år. Men journalister fra DJH er igennem halvandet års praktik, der i mine øjne minder en del om netop mesterlære.
Jeg forstår ikke, hvad det er, folk harcelerer over, når skribenter fra eksempelvis Filmz titulerer sig selv som værende filmjournalister. Hvis deres arbejde er baseret på research, deres citater er indhentet gennem interviews og deres skriblerier gennemført med en vinkelsætning for øje, så er de vel journalister.
Det sagt, så anser jeg mest af alt diskussionen her for værende flueknepperi.
#33 The Insider 12 år siden
#34 MMB 12 år siden
QFT
#35 filmkorn.dk 12 år siden
Jeg forstår dog godt, at nogen bliver fortørnede over, at folk kalder sig journalister, webdesignere og lignende uden at have brugt lang tid på en officiel uddannelse.
Det er som om, at nogen fag er mere oplagte at "stjæle" titler fra end andre. Der er f.eks. ikke nogen, der kalder sig farmaceuter eller læger blot fordi de kan lave en effektiv kop te mod forkølelse. Eller ingeniører fordi de selv har bygget deres hus med multiplader og en manual. Men man må åbenbart gerne kalde sig journalist, hvis man skriver godt og laver opsøgende journalistik.
I mine øjne handler det om ikke at udvande titler, som nogen mennesker har brugt flere år af deres liv på at opnå, og som andre blot påtager sig fordi de i bund og grund har de samme evner som den færdiguddannede journalist.
Filmz skribenter (!) har uden tvivl evnerne, men de er ikke journalister, de er online filmskribenter og har stiftet en ny forening for sådanne. Det er vel også fint nok?
Problematikken er uden tvivl opstået i kølvandet på internettet, hvor det pludselig er blevet muligt, at agere journalist, anmelder (den gruppe er jeg selv faldet i) og lignende fordi det ikke længere kræver et dyrt bladhus, men blot en hjemmeside, for at få sine ord ud til omverdenen.