I denne uge er der premiere på “X-Men: First Class”, hvorfor 20th Century Fox sendte Filmz TV til London, hvor vi som eneste danske medie fik interviewet hele ensemblet: James McAvoy, Michael Fassbender, Kevin Bacon, Jennifer Lawrence, Nicolas Hoult og January Jones.
I den første af to X-Men-temaudsendelser præsenterer vi vores eksklusive interviews med McAvoy, Fassbender og Bacon. Hør bl.a. McAvoy tilstå sin forkærlighed for sci-fi, mens Fassbender taler om lighederne mellem James Bond og Magneto. Derudover diskuterer Bacon den kendte filmquiz, han selv har lagt navn til.
Interviewene med Hoult, Lawrence og Jones præsenteres på fredag.
Klik i videoen herunder for at se den nye udgave af Filmz TV!
#31 Slettet Bruger [1910816155] 13 år siden
Jeg ser også frem til interviewet med damerne. Det plejer at være to personer, som plejer at give nogle interessante interviews. Især synes jeg at Lawrence virker ret jordnær, på trods af hendes status som kendt - både hvad angår skuespil men også hendes ydre.
Det var da i øvrigt godt at det lige blev til sidst i interviewet med Fassbender at det var en frisure til en rolle. For det er da en kikset frisure der vil noget.
#32 The Insider 13 år siden
hehe, så bliver du desværre slemt skuffet, for netop de to interviews blev desværre lavet over satellit :-) Jeg blev fragtet op på en anden etage, og så sad man og gloede på en lille skærm med en øresnegl i øret, mens de sad i USA og ikke kunne se andet end kameraet foran dem. Uheldigvis blev interviewene så også lidt underlige - ikke blot, fordi vi ikke kunne reagere ordentligt på hinanden, men også fordi der var en tidsforskydelse på 2-3 sekunder, som skabte en hel del bøvl. Men hey... så kunne jeg i det mindste savle, uden der blev skreget!
Der var dog et par udenlandske journalister, som syntes godt om Filmz-logoet på skjorten (det er nok en smule utydeligt i videoen), men jeg må godt nok indrømme, at jeg har kraftigt fortrudt mit valg, siden jeg fik loadet båndene :-)
#33 Highland Park 13 år siden
Haha!
Fedt at du blev fragtet op på anden etage. Jeg kan lige se det for mig. ;)
Skidt, lidt lens flare så er den i vinkel.
Alternativt kan I bare lave en pendant til Ray Winstones sprælske CGI-bukser.
#34 The Insider 13 år siden
#35 filmkorn.dk 13 år siden
I øvrigt sjovt når skuespillere giver indtryk af at være sympatiske via deres spil, og så også viser sig at være det i virkeligheden. Jeg tænker her på McAvoy.