I denne uge er der biografpremiere på 3D-animationsfilmen “De eventyrlige vogtere”, hvori en række kendte fantasifigurer – såsom Julemanden og Tandfeen – slår pjalterne sammen i kampen mod det onde.
I den forbindelse har Filmz TV kastet et tilbageblik på 3D-animationens historie og kåret de 10 bedste film, som kunstarten har mønstret, siden Pixar lancerede “Toy Story” tilbage i 1995 – den allerførste 3D-animerede spillefilm.
Pixar dominerer ganske vist listen, men der er også blevet plads til et par andre glimrende DreamWorks-titler. Vi nævner også nogle andre gode 3D-animationsfilm, som der desværre ikke blev plads til på vores Top 10. Husk, at du naturligvis er velkommen til at debattere listen i Filmz-forummet, hvor vi også mægtig gerne hører nærmere om dine personlige animationsfavoritter!
Klik i videoen herunder for at se den nye udgave af Filmz TV!
#71 The Insider 12 år siden
#72 PredatorX 12 år siden
#73 sluppermand 12 år siden
1. Wall-E (Fuldstændig vidunderlig sci-fi historie med en fantastisk billedside. Ikke bare den bedste animationsfilm, men en af de bedste film overhovedet det sidste årti)
2. The Incredibles (Historien alene gør at dette er en klassiker indenfor sin genre. Virkelig fedt stemmearbejde)
3. Ratatouille (Jeg bliver rørt til tårer hver gang jeg ser denne lille perle)
4. Toy Story 3 (De andre var rigtig fine, men 3'eren tager altså kegler med sine fantastiske The Great Escape referencer og 3d-tegnefilmshistoriens bedste skurk)
5. Rango (Alt for undervurderet og forfriskende absurd animationswestern med et sublimt voice cast)
6. A Bug's Life (En vidunderligt eventyr, der hælder Seven Samurai formularen ned over insektverdenen og gør det med stil)
7. Up (Det er klart første halvdel, der er bedst, men det er stadig et rørende og farverigt eventyr)
8. Cloudy With a Chance of Meatballs (Stort set samme historie som i How to Train Your Dragon, bare meget sjovere. Jeg elsker også animationsstilen)
9. Antz (Bare fordi det er Woody Allen)
10. Finding Nemo (En smule langt i spyttet, men rigtig sød og til tider hyldende morsom)