Den populære japanske anime-serie “Neon Genesis Evangelion”, der blev en bragende succes i 1990’erne og som de seneste år også har ramt det danske dvd-marked, vil snart blive efterfulgt af en række nye animerede spillefilm i Japan.
Magasinet Newtype Magazine kan nemlig rapportere, at Gainax, det store animationsselskab bag serien, er gået i gang med at producere hele fire film baseret på det succesfulde univers om en nær fremtid, hvor biomekaniske robotter er det eneste våben mod en tilsyneladende udenjordisk trussel.
Den originale serie blev i 1997 efterfulgt af to biograffilm, “Death and Rebirth” og “The End of Evangelion”, der kunne præsentere en alternativ slutning på scifi-fortællingen.
Det nye firdelte filmprojekt, kaldet “Rebuild of Evangelion”, vil blive en alternativ genfortælling af historien i tv-serien og blive designet til at være mere tilgængelig og lettere at forstå for den gennemsnitlige seer, der ikke er bekendt med den oprindelige serie.
Den første film er skrevet af Hideaki Anno, som både stod for instruktion og historie i serien. Tsurumaki Kazuya er instruktøren på den nye fortolkning af det populære univers.
Den første del af “Rebuild of Evangelion” vil være klar i japanske biografer i sommeren 2007.
#1 Nikmi 18 år siden
#2 Confused101 18 år siden
#3 Corax 18 år siden
Jeg var også lidt skeptisk i starten over at de ville kunne lave en to timers genfortælling af en 12 timers serie.
#4 Ikari 18 år siden
#5 darkwizat 18 år siden
bare de holder sig tro mod originalen, så skal mere være velkommen.
til #1 nu er der jo faktisk nogle der bedre kan
lide håndtegnet animation og ik alt det kunstige cgi.
#6 filmz-Trenox 18 år siden
#7 Nikmi 18 år siden
#8 Nikmi 18 år siden
#9 mr gaijin 18 år siden