Sony Pictures har i forbindelse med årets Super Bowl spundet en ny og forlænget trailer til “The Amazing Spider-Man 2”, der endnu engang har Andrew Garfield i hovedrollen som den flabede netsvinger.
I fortsættelsen må Peter Parker forsøge at jonglere mellem at bruge tid med kæresten, Gwen Stacy, og samtidig være Spider-Man, da han skal forsvare New York imod en ny trussel i form af skurken Electro. Som om det ikke var nok, vender hans gamle ven Harry Osborn tilbage til byen.
Udover at Andrew Garfield og Emma Stone vender tilbage som henholdsvis Peter Parker og Gwen Stacy, så består filmens rollebesætning denne gang også af Jamie Foxx som Electro, Paul Giamatti som The Rhino, Chris Cooper som Norman Osborn og Dane DeHaan som Harry Osborn – The Green Goblin.
“The Amazing Spider-Man 2” slynger sig ind i danske biografer 17. april.
#1 Driver 10 år siden
Det bliver vist en popkornsfilm med masser af tju-bang. Håber vitterligt, at den griber fat I hans forældres fortid, som etteren bildte os ind, at den ville, men ikke gjorde. Toeren her ser heller ikke umiddelbart ud til at bearbejde emnet, men forhåbentlig viser traileren ikke alt, selvom den ser ud til at vise meget.
#2 dslacker 10 år siden
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
#3 Driver 10 år siden
Et bedre eksempel havde vel været The Avengers (Marvel/Marvel). Same shit, different movie.
Hvis de heller ikke griber fat i mysteriet omkring Parkers forældre i denne, som de ellers forsøgte at sælge 1'eren på (tak, for lort), så bliver jeg pissed!
#4 KEiZ 10 år siden
#5 Batsy 10 år siden
#6 Alex- 10 år siden
Hm jeg synes nu nærmere at det kun ligner at det er skilte som bliver smadret på Time Square.
Jeg ser helt klart frem til filmen, men tror ikke at hverken Goblin eller Rhino får så meget on-screen-time som Electro, Rhino er trods alt blot en håndlanger og Goblinen i denne film ligner ikke hverken Chris Hopper eller Dane Dehaan, krydser derfor selv fingre for at det er Hobgoblin (vedkommende har trods alt orange hår).