Florence Pugh er kendt for at give alt i sine roller – og i den kommende Marvel-film Thunderbolts* gik hun hele vejen.
Den britiske skuespiller insisterede nemlig på at udføre et vildt stunt fra Merdeka 118-tårnet i Malaysia – verdens næsthøjeste bygning.
I et interview med Fandango fortæller Pugh, at hun blev “en sassy Karen” og gik direkte til Marvel-bossen Kevin Feige for at få lov til at springe ud fra den 678 meter høje skyskraber. “Det stod i manuskriptet, og jo tættere vi kom på optagelserne, begyndte folk at sige: ‘Ja, det bliver nok ikke til noget – det er en forsikringskatastrofe’,“ fortæller Pugh. “Men jeg var sådan: ‘Hvad fanden, selvfølgelig gør vi det!’”
Efter massiv overtalelse gik Marvel med til at lade hende gøre det: “Hvis du virkelig vil hoppe ud fra verdens næsthøjeste bygning, så finder vi ud af det,” lød det fra produktionen.
Pugh, der gentager sin rolle som Yelena Belova, kalder oplevelsen “vanvittig” og tilføjer, at det krævede “en slags superkraft” bare at kontrollere sin mentale tilstand under stuntet.
Thunderbolts* har premiere den 2. maj 2025.