Vi har længe vidst, at den allerførste trailer til J.J. Abrams’ “Star Trek Into Darkness” ville udkomme her i december, og nu har Paramount udgivet en såkaldt announcement trailer til den kommende action-thriller, som viser os de allerførste sammenhængende klip fra “Star Trek”-fortsættelsen.

Se traileren her.

I nyheden om filmens første plakat talte vi lidt om de forskellige teorier, der hersker om Cumberbatchs rolle, og her på Filmz holder vi fast i, at englænderen formentlig spiller den genmodificerede diktator Khan, som først optrådte i den allerførste “Star Trek”-tv-serie og spillefilmen “Star Trek II: The Wrath of Khan”. Cumberbatch har bevaret sin engelske accent, og Khan kom fra en britisk koloni. Derudover har Cumberbatchs jakke nøjagtig den samme krave som Khans kluns, og det giver god mening, at den magtsyge Khan er ude efter hævn, idet han var en af taberne i en verdensomspændende krig i vores tidsalder, før han blev frosset ned og sendt ud i rummet.

Ifølge filmens officielle Facebook-side ryger en ny, længere trailer online den 17. december, som forhåbentlig vil besvare flere af vores tilbageværende spørgsmål om plottet. Derudover kan man se de første 9 minutter af filmen, hvis man fanger “Hobbitten: En uventet rejse” i en IMAX-biograf i udlandet.

Ud over Cumberbatch og hele castet fra den første film medvirker også bl.a. Alice Eve (“Overscoring”), Nolan North (“Uncharted”-spilserien) og Peter Weller (“RoboCop”) i fortsat hemmeligholdte roller. Kaptajn Kirk, Spock og resten af besætningen om bord på rumskibet Enterprise warper ind i de danske biografer 6. juni 2013.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (73)
Gravatar

#22 danish99 12 år siden

Skal man ha set den forgående Star trek for at se den her?
King
Gravatar

#23 steadi07 12 år siden

#14 - Det er ALT for vovet et forslag, uden tvivl. Problemet ligger vist mest i, at det er lidt for tydeligt, hvis jeg pludselig sidder med noget på skærmen, som SLET ikke har noget med mit reelle arbejde at gøre:D
Gravatar

#24 tiany 12 år siden

danish99 (22) skrev:
Skal man ha set den forgående Star trek for at se den her?


Det vil nok være en fordel.
Og kan du så få den set, det er jo den anden bedste film nogensinde!
Valar morghulis
Gravatar

#25 Batsy 12 år siden

Det var dog træls at man skal downloade for at se en minuts trailer..
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#26 The Insider 12 år siden

#24, true, true, skarpt efterfulgt af Battleship og Katy Perry: Part of Me.
War. War never changes.
Gravatar

#27 tiany 12 år siden

The Insider (26) skrev:
#24, true, true, skarpt efterfulgt af Battleship og Katy Perry: Part of Me.


Exactly!

Valar morghulis
Gravatar

#28 Riqon 12 år siden

The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#29 filmkorn.dk 12 år siden

Peter Weller!

Me like!
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#30 Laziter 12 år siden

Findes den trailer ikke på andre sider der IKKE kræver Quicktime? Jeg nægter at installere det skidt på min computer..
I don't believe it! Two barrels, and he's going down again!

Skriv ny kommentar: