Til næste år udsender DreamWorks en ny film om store robotter, der tæsker løs på hinanden. Nej, der er ikke tale om “Transformers 3”, men derimod sci-fi-filmen “Real Steel”, der omhandler robotboksere i en nær fremtid og har Hugh Jackman i den menneskelige hovedrolle.
DreamWorks har netop offentliggjort det første billede fra filmen, som viser Jackman samt giver et glimt af en af de store bokserrobotter.
Se billedet i fuld størrelse her.
Jackman spiller i filmen en tidligere bokser, som bliver promoter, da boksning mellem mennesker bliver bandlyst. De nye kæmpere i ringen er store menneskelignende robotter. Den tidligere bokser finder håb for en ny mester, da han finder en skrottet robot, der viser sig at have vinderpotentiale.
Filmen instrueres af Shawn Levy, som tidligere har stået bag mere komedie-orienterede film af tvivlsom kvalitet som “The Pink Panther” og “Nat på museet 2”.
“Real Steel” bygger over Richard Mathesons novelle, der tidligere er blevet omsat til en episode af “Twilight Zone” med Lee Marvin.
Se også: Shawn Levy bag “Real Steel” – futuristisk robotboksefilm.
#21 Nukleon 14 år siden
#22 Batsy 14 år siden
#23 NP 14 år siden
Ligesom Transformers og G.I. Joe bygger Real Steel på legetøj fra Hasbro.
@20 & 21:
I filmens verden er boksning for mennesker af en eller anden grund blevet gjort ulovlig, og er blevet erstattet af robotboksning. Menneskene fungerer her som promotore for at arrangere kampene mellem de enkelte robotter. Samtidig med at de også træne robotter og i nogle tilfælde giver dem kommandoer i løbet af kampene.
Og som det også antydes i filmens korte handlingsreferat, handler filmen mest om forholdet mellem far og søn. Robotboksningen er blot rammen for den historie.
#24 bnm 14 år siden
#25 NP 14 år siden
I filmen er robotterne både aktører og redskaber. Der er ikke tale om kunstig intelligens, hvor robotterne er bevidste om deres egen eksistens. De er udelukkende programmeret til at slås, og fortsætter indtil de ikke kan mere. De enkelte robotter er brands, der kan tiltrække publikum. Kampene iscenesættes altid som robot vs. robot, og ikke som ejer vs. ejer. Så det er netop nødvendigt at promovere selve robotten. Tilskuerne til kampene kunne ikke være mindre interesserede i menneskene. De er ikke vigtige i den sammenhæng. Kun den ødelæggelse som robotterne kan påføre hinanden.
#26 Muldgraver 14 år siden
#14
Fair nok. Af en eller anden grund har jeg bare lidt svært ved at forestille mig at robotter som skal være blottet for menneskelighed, så de kan få lov at bokse (men det kan jo være at det er skrotbottens hemmelighed, at den er mere menneskelig end de andre onde, onde dræbermaskiner... hahah), skulle kunne bidrage med interessante konflikter som vi ikke allerede har været igennem i f.eks. terminator-serien (hvoraf jeg kun har set de to første film).
Af de film du nævner har jeg kun set Wall-E, og den er sandelig fin nok og jeg havde sympati med menneskeligheden i robotten (men kun dens menneskelighed), men hvis der kun havde været kærlighedshistorien mellem Wall-E og Eve, ville filmen ikke have været synderligt meget mere end et sødt og flot eventyr. Det som hæver den film er dens satire mod det overforbrugende samfund.
Jeg synes bare filmens plotramme lyder ligegyldig, og at jeg læste hurtigt hen over den og fandt den så morsom at jeg lige ville skrive en kommentar, kan jo så bare sige noget om min overfladiskhed ;)
#15
Hahahahaha, perfekt illustrering, tak.
#27 NP 14 år siden
Mente nu heller ikke at robotten var fuldstændig blottet for menneskelighed. Der er en god del antropomorfisering i filmen. Robotterne lærer dog aldrig, at være som mennesker som f.eks. i Terminator 2 og de bærer heller et ønske om at være menneske som replikanter i Blade Runner. Men gennem iscenesættelse af musik og skuespil, kan man få robotternes ansigter til at udtrykke en lang række forskellige emotioner og selvom deres ansigtsudtryk altid er det samme.
Det er skam ikke dig, der er overfladisk i din vurdering af filmens plotramme. Som den bliver præsenteret, er det snarere filmselskabet. Filmen handler ganske vist om robotboksning, men den handler i højere grad om det svære forhold mellem far og søn, og om hvordan finder hinanden gennem arbejdet med den nye robot. Det er ganske vist også en banal historie, men det fungerede bedre end forventet i manuskriptet.
#28 Muldgraver 14 år siden
Nej, det tænkte jeg nu heller ikke, og det er også klart at robotterne må have mennesketræk, men der er jo en vis portion selvmodsigelse, eller hykleri (indenfor filmens univers) om man vil, i den præmis, at mennesker ikke må bokse fordi det er for farligt, men tingene som volder hinanden må gerne ligne mennesker... Det er bare heller ikke nok for mig, at filmen er godt udsagt, hvis jeg synes præmissen er for indholdsløs.
Historien behøver ikke være banal, ikke mere banal end livet i sig selv er, men rammen kan måske være for irriterende ligegyldig i forhold til historien. Hvis historien altså skal tages seriøst (og er det bare mig, eller finder du også delen af nyhedsoverskriften ""Real Steel" - sci-fi-film om robotboksere" samt "Shawn Levy bag "Real Steel" - futuristisk robotboksefilm" ustyrligt morsomme?).
Har du læst manuskriptet?
#29 NP 14 år siden
Jeps, fik byttet mig til manuskriptet for nogle måneder siden. Da jeg endelig fik taget mig sammen til at læse det, var jeg faktisk positivt overrasket. Karaktererne og konceptet fungerer langt bedre end det egentligt burde, når man tager i betragtning at det bygger på et stykke legetøj.
Ja, der er en hvis ambivalens i forholdet mellem, at mennesker ikke må bokse, men menneskelignende robotter gerne må. Forholdet i filmen kommer på den måde netop til at repræsentere de censurregler, der allerede gør sig gældende i den amerikanske filmindustri - vold er helt iorden, men seksualitet og dårligt sprog er ilde set. I manuskriptet beskrives publikum gang på gang som, at befinde sig i en 'blodrus' over al den maskinvold de skal eller har være(t) vidne til.
Synes nok mest det er pudsigt, at legetøj pludselig danner udgangspunkt for så mange forskellige film. Jeg ved godt, at det udelukkende skyldes brandrecognition, men stadigvæk. Og hvad bruger man så den opnåede brandawareness til? Man fortæller den samme historie, som er set tusind gange før. Derfor er det lidt skægt at filmens fader/søn forhold, sagtens kunne optræde uændret i en hvilken som helst engelsk socialrealistisk film. Men der har de jo ikke robotboksere, så det er der jo ingen der gider at se.
#30 Muldgraver 14 år siden
Det lyder spøjst. Er det en udvekslingssammenhæng du kan/må uddybe? Overse endelig spørgsmålet, hvis det er upassende. Men uanset, fedt nok du er positivt overrasket over skriptet.
Måske kommer forholdet til at repræsentere censurreglerne (men nu har du jo læst skriptet, så du må vide det), men jeg giver dig helt ret i, at det kunne være en interessant vinkel, og desto morsommere når man tænker på at ideen er en markedsføring af bokselegetøjet.
Måske det siger noget om ønsket om et alment ønske om at genkende dele af sin menneskelighed og sig selv, uanset i hvilket subkulturelt samfund man tilhører. Bare ærgerligt hvis menneskeligheden reduceres til brands a'la smålige fællesnævnere... måske, whatever, det er jo ganske fint demokratisk og tolerant.