Til næste år udsender DreamWorks en ny film om store robotter, der tæsker løs på hinanden. Nej, der er ikke tale om “Transformers 3”, men derimod sci-fi-filmen “Real Steel”, der omhandler robotboksere i en nær fremtid og har Hugh Jackman i den menneskelige hovedrolle.

DreamWorks har netop offentliggjort det første billede fra filmen, som viser Jackman samt giver et glimt af en af de store bokserrobotter.

Se billedet i fuld størrelse her.

Jackman spiller i filmen en tidligere bokser, som bliver promoter, da boksning mellem mennesker bliver bandlyst. De nye kæmpere i ringen er store menneskelignende robotter. Den tidligere bokser finder håb for en ny mester, da han finder en skrottet robot, der viser sig at have vinderpotentiale.

Filmen instrueres af Shawn Levy, som tidligere har stået bag mere komedie-orienterede film af tvivlsom kvalitet som “The Pink Panther” og “Nat på museet 2”.

“Real Steel” bygger over Richard Mathesons novelle, der tidligere er blevet omsat til en episode af “Twilight Zone” med Lee Marvin.

Se også: Shawn Levy bag “Real Steel” – futuristisk robotboksefilm.



Vis kommentarer (34)
Gravatar

#31 NP 13 år siden

@30:
Med så mange ting på internettet, er der også en fin lille subkultur, hvor gamle som nye manuskripter udveksles og diskuteres. Filmselskaberne er langt fra glade for dette, da det jo kan afsløre deres store og dyre film flere år i forvejen. Men omvendt er det de færreste, der har tålmodigheden til at bruge et par timer på at læse i manuskriptet, der oftest er skrevet i en meget sparsom stil. Så det bliver stadig holdt på lille område, imodsætning til den parallelt voksende piratkopiering af film, der efterhånden omfatter alle dele af samfundet.
Jeg dyrker manuskripterne hovedsageligt pga. min interesse for filmhistorie og for hvordan de enkelte film udvikler sig manuskript til film.

At sige at filmen repræsenterer censurreglerne 1:1, ville nok være at overfortolke sammenligningen. Men det er jo en voksende tendens, at den moderne mainstreamfilm i høj grad spekulerer i, hvor langt grænserne for det tilladelige kan presses. Der er bare en skævvridning i forhold til udviddelsen af disse grænser. Man kan gå længere med volden, mens det seksuelle i højere grad begrænses og taburiseres. Men omvendt tror jeg nu heller ikke, at nogen ville have lyst til at se mennesker blive smadret på samme måde som robotterne gør det i Real Steel. Men det er jo netop også grunden til at det er maskiner og ikke mennesker.

Genkendelighed har man prædiket indenfor dramaturgien siden antikken. George Lucas brugte myter og sagn som skelet til Star Wars. Så genkendelighed gennemsyrer film. Enten gennem tematik, genre eller brand. Det er jo netop det, der giver publikum et udgangspunkter og holdepunkter til at oplevele filmen. Jeg synes bare det er ærgeligt, at denne genkendelighed oftere og oftere bruges så fantasiløst.
Gravatar

#32 Muldgraver 13 år siden

Hej NP, beklager jeg sådan forsvandt, havde helt glemt tråden efter jeg havde læst dit svar.

Tak for din subkultursbeskrivelse, altid spændende at høre om nicher.

Men censur og tilladelse af handlinger er jo moral, og moral er altid tendentiøs. Hvis et samfund er bekendt med krig og fysisk magt er opfattet som en væsentlig del af ejendomsretten og den personlige frihed, er det muligt at tolerere ikke så lidt fysisk magtudøvelse, bare volden er pakket ind i en form som moralen i øvrigt er i overensstemmelse med. Her selvtægtsfilm ret interessante. Når sexualmoralen afkræver en bestemt censur, hænger det jo blot sammen med at flertallet af amerikanerne forholder sig moralsk anderledes til sexualitet end de fleste europæere gør. Fordi vi har en lidt anden moral på et punkt, synes det mærkeligt for os, men det er lige så meget os som er afvigere og er mærkelige... med mindre naturligvis vi har mest objektiv sandhedsret i vores moral... Og hvis robotvolden i filmen er voldsom er jeg ret overbevist om der er nogen (uanset hvor få) som har lyst til at se mennesker blive smadret på samme måde som robotterne?

Kultur og genkendelighed hænger uløseligt sammen, den er jeg med på. Og jeg istemmer din ærgrelse hvad fantasiløshed angår. Men branding er for mit vedkommende udelukkende tilstedeværende i en kommerciel kontekst. Eksempelvis er Herkules kun et brand såvidt vi taler en bestemt materialiseret og markedsført fortolkning, men Herkules i sig selv er en legende?
"Mørk ånde i det grønne krat." G. Trakl
Gravatar

#33 NP 13 år siden

Helt i orden. Jeg havde også glemt tråden.

Helt enig. Moral og opfattelsen af, hvad der er acceptabelt og i hvilke mængder er dybt subjektivt, og varierer voldsomt fra person til person og fra samfund til samfund. Dette er et faktum uanset hvor globaliseret, vi mener vi efterhånden er blevet.

Mht. til at pakke portrætteringen, af sex og vold, så meget ind, at den bliver acceptabelt for et breddere publikum, passer Real Steel ganske fint ind i den moderne avatar-kultur, hvor flere og flere handlinger gennemføres via diverse stand-ins. Selvom robotboksning sikkert godt kan tjene en eller flere fetish, vil jeg nu mere mene at det ligger i forlængelse af fænomener som demolition derbies og de situationer, hvor folk ser motorsport blot fordi de håber på, at der skal ske uheld. Det er fascinationen af at se maskiner blive ødelagt på spetakulær vis. Dette ligger omvendt i forlængelse af mennesket tendens til at se sig selv som skaber, for ikke at sige en gud. I denne opfattelse ligger det i vores magt at frembringe maskiner, og derfor ligger det også i vores magt (og gode ret?) at ødelægge dem igen.

Dit eksempel med selvtægtsfilmene er ganske godt i denne sammenhæng, da det netop understreger en virkelig elastisk opfattelse af moralen i samfundet. Ofte er den vold som 'hævneren' begår helt ude af proportion med den oprindelig begåede udåd. Men også her er tale om et latent ønske om, at hæve sig over andre og være den dømmende instans. Også selvom vi godt ved, at det egentlig er moralsk forkasteligt. Dog beroliges vi med det argument, at den oprindelige udåd også lå uden for den gængse moral.

Fordi vores viden om Herkules netop kun er givet gennem historier og fortolkninger, vil jeg nu mene, at opfattelsen af Herkules kun eksisterer i en bestemt materialiseret og markedsført fortolkning. Betragter man historiefortælling i en primær oral kultur, var det jo netop afgørende for fortælleren, at han præcist vidste, hvordan han skulle præsentere historien for det pågældende publikum. Og fordi det på det tidspunkt ikke var muligt, at nedskrive de enkelte udgaver af historien, foreligger Herkules os netop kun i denne kommercielle kontekst.
Men umiddelbart vil jeg give dig ret i, at noget først kan være et brand, hvis det optræder i en kommerciel kontekst. Al historiefortælling udgør dog netop en sådan kontekst, da det handler om at tilfredsstille publikum så de ønsker, at man også kommer tilbage og fortæller historier den næste dag. Selvom man måske godt kunne mene, at det er historiefortælleren, der i denne forbindelse kommer til at udgøre brandet.
Gravatar

#34 Muldgraver 13 år siden

Fjong

Det er et spændende eksempel du nævner, det med maskindestruktionen. Det er ikke et fænomen eller en fascination jeg kender meget til, så jeg kan ikke rigtig tage den del af din post op, men det er interessante tanker. Jeg tror ikke der er så meget identifikation med en gud længere, for mennesket (ikke nødvendigvis individet) har jo overtage magtberettigelsen, og behøver overfor andre ikke længere guder som grundlag for at besidde og bruge magten. Og lige pludselig finder jeg mig selv tænkende over begrebet magt, og synes det ret spændende.

Netop, fint fulgt op.

Herkules er (blevet) en mytisk figur, som med sine arketypiske træk og dyder og handlinger repræsenterer nuancer af menneskeligheden. Materialiseret jovist, såfremt ord er materie (og det er de jo, eller i det mindste materie i bevægelse som så modtages materielt, og så fortolkes et eller andet sted, måske også materielt, tja) så ja, men ikke nødvendigvis som markedsføring, nej da, helst ikke. Måske bare som et bud på en årsagssammenhæng, som mennesket kan få præsenteret og bruge til at fortolke sin omverden og bevidsthed. Det vi nu er i gang med, er jo også en ikke-kommerciel kontekstetablering? Jeg er helt med på vi kan vælge at ville handle med vores historier og myter, og at der er en tendens i vores tid til at alt skal gøres op i penge, men min påstand er at myten ikke kræver handel for at eksistere og skabe i mennesket. Hvis publikum er lig med betalere, kan vi jo kalde dem som er sammen i et nonkommercielt fællesskab om historier for tilhørere. Hvorfor jeg vil give dig helt ret i fortælleren kan være et brand, mens fortællingen er hævet over den slags mindre omstændigheder.
"Mørk ånde i det grønne krat." G. Trakl

Skriv ny kommentar: