På lynchnet.com kan man nu se en række stills fra optagelserne til den kommende David Lynch film “Inland Empire”.

I filmen ses gamle Lynch skuespillere som Laura Dern og Harry Dean Stanton. Desuden medvirker Jeremy Irons, Justin Theroux og Julia Ormond.

“Inland Empire”, som delvist er optaget i Polen, skulle være klar til en premiere på dette års filmfestival i Cannes.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 filmz-Bruce 18 år siden

Jeg vil tro, at man vil kunne dissekere en hvilken som helst film og finde pointer, som ikke holder. Nogle gange skal man grave dybere og retfærdiggøre sine argumenter og andre gange skal man være blind som en hovedløs høne for at overse dem. Med mindre der er tale om National Treasure eller Sahara, som forventer man har fået sprængt en Sankt Bernhardstunnel tværs gennem hjernen, for at kunne overleve de præmisser, så foretrækker jeg den mindre kritiske seeroplevelse, hvor jeg ikke forsøger at finde plothullerne, men tværtimod forsøger at få plottet til at holde.

Lynchs portrætter er vist ikke ligefrem de mest socialrealistiske af slagsen og hvis man mener Mulholland Drives pointer ikke holder, men Lost Highway's gør, ja så er der noget jeg ikke forstår. Man skal edderhyleme gennem mange fortolkninger og "åhhh ja, sådan hænger det sammen", for at få fuld bonus af den mands film. Og er man åben for mandens illusioner i den ene film, ja så burde man ikke blive skræmt af mandens i den anden, for der skal sluges kameler i begge. I mine øjne er pointer ikke noget Lynch's film beskæftiger sig med, tværtimod og der er ingen endegyldige konklusioner på disse film, hvilket jeg personligt godt kan lide.

At jeg ikke selv finder Lost Highway særlig god, er sikkert fordi jeg ikke har været ligeså åben og i fortolkningshumør, som da jeg så Mulholland Drive, hvorfor jeg helt klart skal se LH igen.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#22 ks 18 år siden

#19 - Jeg er for det første chokeret over, at du kalder Mulholland Drive for en 'fuser', for det er det på ingen måde - i mine øjne uanset hvordan man vender og drejer det. Jeg synes derimod filmen er meget helstøbt, og desto flere gange man ser den, desto bedre bliver den - hvilket da må siges at være lidt af en styrke i sig selv. Hvad er det helt præcis du synes gør den til en 'fuser'? Sådan lidt mere uddybende end hvad du fremlagde i dit første indlæg. Jeg kan forstå hvis du bare generelt ikke bryder dig om Lynch's lidt mystiske fortællestil, men hvis du kan lide Lost Highway, så må begrundelsen for, at du ser Mulholland Drive som en dårlig film, givetvis være en anden.

Skriv ny kommentar: