Producenten og instruktøren Frank Marshall, som senest har stået bag kameraet på Disneys hundeslædeeventyr “Eight Below”, kan i et interview give opdateringer på de ventede filmtitler “The Bourne Ultimatum”, “Indiana Jones IV” og “Jurassic Park IV”.

Han kan berette at optagelserne til den tredje film i serien om lejemorderen med hukommelsestab, Jason Bourne, påbegynder 1. august. Matt Damon er naturligvis tilbage i titelrollen i den formentlig afsluttende film, der ligesom dens forlæg bærer titlen “The Bourne Ultimatum”. Titlen vil dog være det eneste som filmen vil have til fælles med bogen, og det forlyder at der muligvis vil være en spirende romance mellem Bourne og Julia Stiles’ karakter.

Marshall kan tilføje, at den længe lovede fjerde film om den nu gråhårede arkæolog og pisksvingende eventyrer, Indiana Jones, som igen skal spilles af en nu aldrende Harrison Ford, vil gå i gang straks efter “The Bourne Ultimatum”. Han fortæller, at “Indiana Jones IV” rykker fremad og at alle er tilfredse med hvad de har læst.

Afslutningsvis kan producenten afsløre at optagelserne til den fjerde tur i den farlige forhistoriske forlystelsespark, Jurassic Park, vil blive påbegyndt efter “Indy IV”.



Vis kommentarer (18)
Gravatar

#1 filmz-propagandapanda 18 år siden

Indiana Jones and This Time We Really Mean It's The Last Crusade?
Gravatar

#2 filmz-darthfrede 18 år siden

Efter første gennemlæsning troede jeg der manglede et "s" i "pisksvingende"... 'nuff said!

Ellers glæder jeg mig sgu både til Indy og Bourne.
We would destroy the Cybermen with ONE Dalek!
Gravatar

#3 NightHawk 18 år siden

Ser meget frem til "The Bourne Ultimatum", selv om det nok blir pænt svært at toppe 2'erens helt forrygende tempo og billed-side. En ting vdr. 3'erens historie, irritere dog mine øjne her - "en spirrende romance imellem Bourne og julia Stiles karakter". Hmm...nej vel, der er sgu et og andet ved den del af handlingen der ikke ligefrem er særlig overbevisende. Hvorfor sku Bourne lige pludselig blive forelsket i Stiles, når hans forhold til hende har været minimalt i de to foregående.

Ok, hun har da hjulpet ham lidt osv. men syntes ikke rigtigt der ligger nogen grund til romance imellem de to.

Mht. de 2 andre sequels der er på vej, er der så ikke en fejl i overskriften. Sku der ikke ha stået "Indy 4"/"Jurassic Park 4" :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#4 Patriarch 18 år siden

Uden for mange spoilers - er der en grund til at titlen på film 3 er det eneste som den har tilfælles med bog 3?
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#5 Silver666 18 år siden

Ja vidste godt de vil starte på Indy 4 i år, det var også på tide Harrison bliver ikke yngre.
Håber The Bourne Ultimatum bliver bedre end den skuffende Bourne Supremacy.
Gravatar

#6 filmz-Dennis 18 år siden

Jeg bliver skuffet, hvis de ikke følger historien i 3´eren. Der sker jo nogen ret vigtige ting for Jason.

Men producenterne laver det vel om for at holde længere liv i franchisen
"Say hello to my little friend"
Gravatar

#7 Bardoboy 18 år siden

Glæder mig glæder mig glæder mig til JP 4..

En skam der går så lang tid.. :(
Gravatar

#8 KEiZ 18 år siden

#4 mener det er fordi at 1+2'eren allerede var langt fra det oprindelige oplæg, og de vidst allerede have lånt lidt fra 3'eren.
1'eren blev jo også "genskrevet" af Ludlum selv

men jeg er ikke sikker...
What are your names, Neil and Bob, or is that like what you do?
Gravatar

#9 filmz-Kadann 18 år siden

#8 -

Uden at have læst bøgerne, så tror jeg helt sikkert at du er på rette spor. Den oprindelige historie er jo alt andet end aktuel nu, så derfor har de sikkert valgt at lave den helt om.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#10 kasper0204 18 år siden

#7 Enig, enig enig :D

Glæder mig også vildt, men ja... En skam der går såå lang tid :S :(

Skriv ny kommentar: