Det første bundt billeder fra genindspilningen af den Oscar-vindende dansefilm “Fame” er kommet online og kan findes i filmens galleri.
På billederne ses diverse unge, som filmen kommer til at handle om, men filmens store navn, Kelsey Grammer, er dog ikke at se på nogen af dem i denne omgang.
“Fame”, som er instrueret af Kevin Tancharoen, handler om en gruppe dansere, sangere, skuespillere og kunstnere, der prøver at overleve fire forfærdelige år på den højt ansete New York High School of Performing Arts.
Debbie Allen, som vil spille skoleinspektør Simms i genindspilningen, medvirkede også i den originale film, hvor hun spillede danselæreren Lydia Grant.
Filmen, der har et budget på 25 mio. dollars, er sat til at udkomme i de amerikanske biografer 25. september.