Ole Lund Kirkegaards klassiske børnebogs-fortælling om Gummi Tarzan, der tidligere er blevet filmatiseret i 1981 med Søren Kragh-Jacobsen bag kameraet, bliver nu omsat til animationsfilm i 3D, og de første billeder fra filmen – der denne gang har fået titlen “Gummi T” – er netop blevet offentliggjort.

Se billederne her.

Filmen følger den splejsede Ivan Olsen, der får bank og buksevand af de store bøller, og da han kommer hjem til sin far, så får han skæld ud over, at han ikke er stærk og dygtig som Tarzan – nej, Ivan er kun en Gummi Tarzan!

Ivan vil så gerne gøre sin far glad, så han forsøger at være ligesom Tarzan, men først da Ivan møder en heks og får superkræfter for en enkelt dag, er Ivans far tilfreds.

Skuespillerne, der lægger stemmer til filmen, er Thure Lindhardt (Ivan Olsen), Nicolaj Kopernikus (Ivans far), Karen-Lise Mynster (Heksen), Bjarne Henriksen (Slagteren), Cecilie Stenspil (Kim), Jens Andersen (Carsten), Esben Pretzmann (Inspektøren) og Birthe Neumann (Fru Helmer).

“Gummi T” får buksevand og deler øretæver ud i biograferne 16. maj.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Maltbrew 12 år siden

som en kæmpe kæmpe fan af den originale, kan jeg kun sige: en heks?! wtf?!
Jeg håber i det mindste der vil være nods til Otto og hans kran :D
Gravatar

#2 Yggdrasil 12 år siden

#1 Jeg husker da at der var en heks med i bogen?

Og så hedder den sikkert Gummi T på grund af rettighedsbøvl.
Gravatar

#3 Cruiser 12 år siden

Mener også der var en heks med i bogen, så det overrasker heller ikke vildt her.
Gravatar

#4 davenport 12 år siden

Nej, Gummi T lyder for swag..
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#5 MOVIE1000 12 år siden

Jeg prøvede ellers for noget tid siden at sende traileren ind som en nyhed, men fik afslag.

Selve projektet ser da ud til at holde i samme stil som Orla Frøsnapper, men har ikke set den. Kommer nok heller ikke til det i den nærmeste fremtid.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#6 Lord Beef Jerky 12 år siden

Fuck well off med det her projekt.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#7 Nukleon 12 år siden

#2 Disney har alle rettighederne til film med "Tarzan", så derfor måtte de lave titlen om. Mener dog at de godt må sige "Tarzan" inde i filmen.

Skriv ny kommentar: