Nordisk Film har udsendt de første billeder fra Pernille Fischer Christensens drama “En familie”. Billederne kan ses i galleriet her.
Pernille Fischer Christensen slog igennem med den kritikerroste “En soap”, der i 2007 vandt Bodil for bedste film, og i 2008 stod hun bag “Dansen”.
I “En familie” spiller Lene Maria Christensen den unge og fremstormende galleriejer Ditte Rheinwald, som får et tilbud om drømmejobbet i New York. Sammen med sin kæreste, Peter (Johan Philip Asbæk), beslutter hun sig for at tage imod tilbuddet og rejse – de er unge, livet er sjovt, og alt kan ske.
Men før hun når så langt, bliver hendes elskede og karismatiske far, bagermesteren og hofleverandøren Rikard Rheinwald (Jesper Christensen), alvorligt syg. Ditte aflyser New York for at være hos ham, og snart kommer hendes eget liv under pres. Rikard kræver, at hun træder ind og overtager bageriet – familien Rheinwalds livsværk. Peter trækker fra den anden side og synes, hun svigter deres drøm om det, de skulle nå sammen. Pludselig er livet ikke så enkelt mere.
“En familie” kan ses i biograferne 28. oktober.
Læs Filmz’ biografanmeldelse af “En soap”.
#1 mr gaijin 14 år siden
#2 squee 14 år siden
Hørt!
Det lyder meget... dansk.
#3 wimmie 14 år siden
#4 Kruspe 14 år siden
#5 filmz-Sichlau 14 år siden