Disneys store nye satsning, “The Chronicles of Narnia: The Lion, the Witch & the Wardrobe”, får premiere i de amerikanske biografer 9. december 2005. Man satser på denne dato, da man vil undgå at få samme premieredag som Peter Jacksons “King Kong”, som har premiere 14. december 2005.
Filmen er en filmatisering af C. S. Lewis’ bog af samme navn. Det er endnu uvist om alle 7 bøger vil blive til hver sin film, eller om man vil presse handlingen fra alle 7 bøger ned til 4 film.
På rollelisten kan man indtil videre finde Tilda Swinton (den hvide heks),
James McAvoy (faunen Hr. Tumnus), Ray Winstone (Hr. Bæver), Dawn French (Fru Bæver), Jim Broadbent (Professor Kirke), James Cosmo (julemanden), og Rupert Everet (ræven).
De fire menneskebørn vil blive spillet af William Mosely (Peter), Anna Popplewell (Susan), Skandar Keynes (Edmund) og Georgie Henley (Lucy).
Nogle af de andre store roller mangler dog stadig at blive besat. Det drejer som om Løven Aslan, Maugrim og de fire børn som voksne.
#1 chandler75 20 år siden
#2 Herrguth 20 år siden
Men i BBC-serien og i tegnefilmen syntes jeg ikke han passede ind... Håber han vil gøre det i denne film!
Krydser i det hele taget fingre... det kan blive rigtig, rigtig godt det her, og jeg håber personligt at de laver en film til hver bog... Og de skal slutte med Troldmandens Nevø...
Det er nogle af de bedste bøger (efter min mening), og den BBC-serie der blev lavet dengang var meget tro mod bøgerne, til gengæld var den jævnt ringe og kedelig... Så forhåbentlig har Disney adapteret den bedre! Men de har selvfølgelig nok også nogle flere midler (læs: penge) at arbejde med, samt at effekterne vil være langt mere troværdige idag!
(De tegnede væsner i BBC-serien var ikke videre heldige! Flotte, ja, men de passede ikke ind!)
Jeg håber også at den gamle tegnefilm vil komme på DVD nu hvor denne film kommer, den ville jeg nemlig gerne have i min samling! (har også BBC-serien i et box-set, selv om jeg ikke er videre glad for den!)
#3 filmz-bullseye 20 år siden
#4 filmz-Nínjafnat 20 år siden
Hvorfor synes du de skal slutte serien med Troldmandens Nevø? Det er jo den første i bogserien, med skabelsen af Narnia etc. (ved godt den blev skrevet som en af de sidste, men kronologisk er det den første bog)
Mener du Det Sidste Slag? ;)
Jeg glæder mig monstermeget til de her film. Bøgerne var min bibel da jeg var lille. Jeg er ked af de gamle BBC-serier ikke omfattede Hesten og Drengen (men okay, det er ikke så nemt at skyde den film i Storbrittanien), det synes jeg var en af de fedeste bøger o serien.
#5 Herrguth 20 år siden
Bl.a. hvordan lygtepælen er havnet i Narnia...
Ting som man ikke umiddelbart tænker over, hvis ikke man kender de andre bøger. Så jeg syntes det kunne være sjovt at se alle de andre film, og så at de slutter med en slags prequel til sidst, som jeg syntes ville runde hele universet meget godt af. (håber det gav mening!)