Den amerikanske instruktør Darren Aronosky (“Black Swan”) er i fuld gang med at forberede optagelserne til sin næste film, “The Wolverine”, men hans måske næste projekt er allerede under opsejling.

Sidste måned udtalte instruktøren, at han var i gang med at lave en tegneserie-version af et manuskript. Mange spekulerede over, om det var en Batman-historie, Aronofsky arbejdede på, men det skulle nu være sikkert, at det er hans fortolkning af historien om Noahs Ark.

Det er den canadiske tegner Nico Henrichon, der skal genskabe Aronoskys historie til tegneserieformat. Bogen vil blive udgivet i 2012. På YouTube kan man se en kort video, der viser tegninger fra tegneserien.

Aronofsky har tidligere udtalt om projektet: ”Det er slutningen på verdenen, og det er det næstmest kendte skib efter Titanic, så jeg ved ikke, hvorfor filmstudierne ikke vil lave den. Den har de store temaer, og Noah var den første miljøforkæmper. Han er virkelig interressant.”

Det er Aronofskys håb, at tegneserien vil skabe nok interesse blandt filmselskaberne til, at den på et tidspunkt kan blive omdannet til film.

Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Black Swan”.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Riqon 13 år siden

Sådan noget kunne jeg godt have hængende på væggen.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#2 Yossarian 13 år siden

"Den har de har store temaer," Typo.
Gravatar

#3 bnm 13 år siden

Nu ved jeg ikke lige hvordan han håndterer det i hans fortolkning af myten, men global oversvømmelse som kan overvindes i en gigantisk træbåd fyldt med alverdens dyrearter af en retskaffen mand som drikker sig fuld og forbander sin søn og dennes afkom til evig tid for at se ham sove sin brændert ud nøgen..

Måske virker præmisset bare for fjollet til at et større studie gider smide penge efter det?
Gravatar

#4 Lehrmann 13 år siden

Nu ved jeg ikke lige hvordan han håndterer det i hans fortolkning af myten, men global oversvømmelse som kan overvindes i en gigantisk træbåd fyldt med alverdens dyrearter af en retskaffen mand som drikker sig fuld og forbander sin søn og dennes afkom til evig tid for at se ham sove sin brændert ud nøgen..



Som man kan se i traileren, kan Hollywood skam sagtens få en gribende og eksistentiel film ud af dette emne.
Gravatar

#5 Betelgeuse 13 år siden

Historien om Noahs Ark af Darren Aronofsky? Tja, man kan vel ikke påstå, at manden er bange for at prøve nye og anderledes ting. Jeg ville dog hellere se Aronofsky kaste sig over et andet projekt, men nu må vi først og fremmest se hvad han kan gøre med The Wolverine.
Gravatar

#6 Gasivodo 13 år siden

..og hele myten startede med en mand, hans elskerinde, en jolle og en ged(måske, måske ikke, endnu en elsker;-) Nåh ja, og en tsunami...


Kunne dog blive en fed film.


Edit: #1 I know you could and maybe you should?;-D
"..are there any women here today?.."

'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
Gravatar

#7 Lord Beef Jerky 13 år siden

Epic! Alt Aronofsky er værd at holde øje med, og jeg er sikker på, at manden får noget interessant stemningsmæssigt ud af denne historie.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: