Først var Tom Cruise sat til at medvirke i en genoplivning af den gamle tv-serie “The Man From U.N.C.L.E.” fra instruktør Guy Ritchie, men skuespilleren valgte at fokusere på endnu en omgang med Ethan Hunt, og Henry Cavill fik derfor hovedrollen.

Se også: Idris Elba skal spille med i Guy Ritchies næste film om kong Arthur

Forleden kom det så frem, at selvom optagelserne til filmen for længst har været færdige, så rykkede premieredatoen fra vinter til sommer næste år. Som et plaster på såret er de første billeder fra filmen så dukket op på vegne af Empire. Billederne kan ses i galleriet til højre.

“The Man From U.N.C.L.E.” handler om den amerikanske spion Napoleon, der må slå sig sammen med den russiske agent Illya for at stoppe en terrorist.

Udover Henry Cavill i hovedrollen medvirker også Armie Hammer, Hugh Grant, Alicia Vikander og Jared Harris. Manuskriptet er skrevet af Ritchie selv i samarbejde med Lionel Wigram, der også skrev instruktørens ”Sherlock Holmes”.

“The Man From U.N.C.L.E.” har amerikansk premiere den 14. august næste år.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: