Allerede dagen efter at Nikolaj Arcels politiske thriller “Kongekabale” havde dansk premiere, var den første pris i hus. Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg modtog prisen for bedste manuskript på den italienske filmfestival EuropaCinema i Viareggio.

“Kongekabale”, der er Arcels debutfilm, skal på festival igen i oktober, hvor den deltager på London Film Festival. Herhjemme har filmen allerede i premiere weekenden trukket 46.000 mennesker i biografen.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 filmz-bullseye 20 år siden

Nice - fede tider for dansk film:)
Gravatar

#2 filmz-VirtUs 20 år siden

det er også en god film jo :)
__________________
ja deeeeeeeeeet :D
Gravatar

#3 Martindan 20 år siden

kanon film.. den fortjener det...

den bedste danske film i år og længe.
for cryin' out loud......
Gravatar

#4 filmz-Bruce 20 år siden

Der må da snart komme 7-8 remakes i Hollywood :)

King of Cards
Brothers
The Chronical
The Heritage
The Bench
...

:)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#5 El vez 20 år siden

Cat

....eller
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#6 hurin 20 år siden

#1 Ja, hvis bare det, at den fik en pris så rent faktisk fik Italienerne til, at gå i biografen og se den, så ville det måske enda rent faktisk betyde noget.

Bortset fra Oskar og Palmerne og nogle få andre er de priser jo ikke 5 potter pis værd.
Zardoz has spoken
Gravatar

#7 filmz-vassago 20 år siden

#6: ...undskyld jeg spø'r men hvad baserer du lige den udtalelse på - det er, undskyld udtrykket, dagens naive kommentar.

Det er de to festivaler der er mest fokus på - men der er et hav af andre festivaler der er utrolige vigtigt, uden dem ville det være et kæmpe arbejde, hvis ikke umuligt, at afsætte danske film.

Det er jo ikke sådan at italierne, tyskerne, russerne eller canadierne ringer et par gange i ugen og hører hvad vi har gang i herovre - om vi har lyst til at sælge en film eller to.

Det er kæmpe mulighed for PR, og indkøbere i de respektive lande bruger de festivaler til at kigge på nye film - om der er noget der falder i deres smag. Vinder vi de festivaler - så er der masser af fokus på netop dansk film, hvilket giver muligheder for de andre som selskabet har i kataloget.
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#8 filmz-Le Samouraï 20 år siden

What he said.

Det er klart, at prestigefaktoren er tifold større ved at vinde en Academy Award eller en pris på en stor, international festival som Cannes, Berlin, Venedig, til dels San Sebastian og måske i mindre grad Sundance og Toronto. Men ingen pris er uundværlig eller ubetydelig, når man skal sælge film fra et lille land, som resten af verden har besvær nok med at finde på et kort.

En pris, selvom den er nok så lille, betyder ekstra omtale i danske medier - og ekstra omtale er lig med gratis reklame, hvilket naturligvis øger omsætningsmulighederne herhjemme.

Det siger desuden sig selv, at hvis filmen ikke allerede er afsat til en italiensk distributør, så er chancerne for et salg nu mangedoblet. Har italierne købt den, ja, så har de nu de bedste muligheder for at markedsføre den, fordi de kan henvise til, at den har vundet en lokal festival. Markedet for alt andet end amerikanske film er i forvejen ret begrænset i de europæiske lande (med undtagelse af Frankrig), så enhver håndsrækning er en gave.

Endeligt så har selv den mindste pris betydning, når produktionsselskabet tager videre til den næste festival og forsøger at sælge filmen dér. Det er simpelthen nemmere at overbevise indkøberne om, at filmen har international appeal, hvis man står med en pris fra et andet land end produktionslandet i hånden.
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5

Skriv ny kommentar: