Netflix har frigivet det første kig på sjette og sidste sæson af “House of Cards”, der bliver uden Kevin Spacey.

Han har spillet den centrale rolle i alle fem sæsoner. Men sjette sæson af “House of Cards” bliver som bekendt uden Kevin Spacey, der i efteråret blev ramt af adskillige #MeToo-anklager.

I stedet for Spacey som Frank Underwood er det i stedet Robin Wright i rollen som konen, Claire Underwood, der er i centrum for den første teaser til den kommende sæson af “House of Cards”.

Den sidste sæson bliver ikke som vanen tro frigivet i første kvartal, men er derimod flyttet til efteråret. Netflix skulle nemlig skrive et helt nyt manuskript til sæson 6, da anklagerne om Kevin Spacey kom frem.

Det er ikke første gang, at omstændighederne omkring Kevin Spacey ændrer en stor produktion. Ridley Scotts “All the Money in the Worldindspillede således alle scener med Spacey på ny med Christopher Plummer i rollen, som han blev Oscar-nomineret for.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 X&O 6 år siden

Nej tak.
Gravatar

#2 kb420 6 år siden

Tror det bliver middelmådig uden Spacey. Mærkelig beslutning fra Netflix i øvrigt.
Gravatar

#3 reaper.dk 6 år siden

Tror også bare at jeg springer denne sæson over. Synes generelt det har været ned af bakke siden efter S2
Trapped in time. Surrounded by evil. Low on gas
Gravatar

#4 Spurkar 6 år siden

No thx....ingen spacey, ingen interesse :-) Enig, efter S2 gik det ned af bakke...

Skriv ny kommentar: