Taron Egerton er Elton John i første teaser til biopic-filmen “Rocketman”.
“Rocketman” er baseret på en ægte fantasi, står det kryptisk i denne første teaser, der beskriver den kommende biografi-film som en episk musical-fantasi.
Det er “Kingsman”-stjernen Taron Egerton, der er centrum for den fantasi i rollen som Elton John.
Dexter Fletcher instruerer “Rocketman”, som han gjorde det med biopic-filmen “Eddie the Eagle” – der også havde Taron Egerton i hovedrollen.
De øvrige roller besættes af navne som Bryce Dallas Howard, Jamie Bell og Richard Madden.
“Rocketman” får premiere d. 16. maj.