Med referencer til “The Iron Giant”, Freddy Krueger, “Tron” og “Tilbage til fremtiden” så gav Steven Spielberg her til aften en sand nerdgasm til Comic-Con med den første trailer til “Ready Player One”.
Se også: ”Star Wars” tvinger Spielberg til at flytte “Ready Player One”
Det første kig på filmatiseringen af Ernest Clines sci-fi-roman ser således vildt veloplagt ud med sin virtual reality-fortælling med Tye Sheridan i hovedrollen sammen med Ben Mendelsohn, Simon Pegg, Mark Rylance, Olivia Cooke og T.J. Miller i de øvrige roller.
“Ready Player One” udspiller sig i den virtuelle verden i år 2044, hvor en døende spildesigner lover at forære sin virksomhed væk til den spiller, der kan finde et easter egg (en skjult besked) i et af hans virtual reality-spil.
Teenageren Wade Watts tager udfordringen op og må kæmpe sig gennem utallige fjender i sit eventyr i den virtuelle parallelverden.
“Ready Player One” får premiere d. 29. marts.
#1 Nagash 7 år siden
#2 Geekalot 7 år siden
#3 Mejse 7 år siden
#4 Korben Dallas 7 år siden
#5 Gorman 7 år siden