Paramount Pictures har udsendt den første trailer til action-thrilleren “Jack Ryan”, der bringer den netop afdøde forfatter Tom Clancys populære karakter tilbage til det store lærred.

Se traileren her.

Efter vi sidst så Jack Ryan i “The Sum of All Fears” fra 2002 lever den tidligere marineinfanterist nu i Moskva, hvor han arbejder som finansieringsanalytiker og ved et tilfælde opdager et forestående terroristangreb. Finansgeniet Viktor Stazov og den russiske regering har udtænkt en plan, der skal devaluere den amerikanske valuta og ødelægge den amerikanske økonomi. Det bliver et kapløb med tiden, hvor Ryan må forsøge at redde sit land – og sin kone…

Chris Pine har i denne omgang overtaget hovedrollen, mens også Keira Knightley, Kevin Costner og Kenneth Branagh medvirker. Sidstnævnte har desuden stået for at instruere filmen ud fra et manuskript af nykommeren Adam Cozad og David Koepp (“Engle & dæmoner”).

“Jack Ryan”, der på engelsk har titlen “Jack Ryan: Shadow Recruit”, indtager efter planen danske biografer 30. januar 2014.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (18)
Gravatar

#11 batman291 11 år siden

Ja, så har jeg set den film :-/
Gravatar

#12 steadi07 11 år siden

Kevin Costner er med, så det er vel altid et lyspunkt.

Men ellers så ligner filmen bare en standard actionfilm. Der er ikke rigtigt så voldsomt megen Tom Clancy over den længere.
Gravatar

#13 Fredag 11 år siden

#12 Må jeg spørge hvad du forstår ved Tom Clancy. Det har gjort mig lidt nysgerrig:) Jeg har nemlig kun læst en halv bog af ham om Ryan og gav så op. Fandt den ganske ærligt røvsyg.
Gravatar

#14 steadi07 11 år siden

#13 - For mig har Tom Clancy altid bestået af en ret solid opbygning af spænding inden, at actionen rigtig blev sat igang. En film som "Hunt for Red October" er vel egentlig et udmærket eksempel på, hvordan Clancy skrev. Spændingen består lige så meget i beskrivelsen af den russiske ubåd med alle dens tekniske finesser, som den består i skuddueller og eksplosioner.

Jeg kan umiddelbart kun rigtig komme i tanke om Clancy, der kunne bruge en hel side i en bog på at beskrive, hvilket udstyr terroristen var udstyret med, og hvilket effekt det frembragte, når det blev brugt.

Granted, hans karakterer, specielt Jack Ryan, er noget af det mest heroiske, der nogensinde er blevet skrevet.. Men dammit, når historien i bøgerne flød, så fungerede det fantastisk.

"The Sum of All Fears" husker jeg som en ret god bog, laangt bedre end filmen. Hvis jeg husker rigtig, så er Jack Ryan langt mere action-agtig i filmen end han nogensinde er i bogen.

Har selv læst op til "The Bear and the Dragon", som også var ret god.. Men jeg kan forstå, at Clancys bøger blev mindre og mindre læsværdige i de sidste 10 år.
Gravatar

#15 Fredag 11 år siden

Så for meget vægt på action og for lidt på stemning, tjek:) Tak for svar. Om der er Clancy/Ryan over denne film, tør jeg ikke helt udtale mig om. Trailere kan snyde. Uanset, så er netop The Hunt For Red October i hvert fald den bedste af filmene indtil videre.
Gravatar

#16 fennec 11 år siden

Hvor er det nu jeg har hør det plot før??

Nå ja. "Debt of Honor"..
http://en.wikipedia.org/wiki/Debt_of_Honor

Som mærkeligt nok er bogen lige efter "The Sum of All Fears", men i Debt of Honor er det en Japans forretningsmand, der vil ødelægge USA's økonomi. Hvorfor skulle det lige skiftets til Rusland? Hvad var der galt i at beholde den oprindelige skurk?
Gravatar

#17 Fredag 11 år siden

#16 Der er måske japansk mønt smidt i filmen?
Gravatar

#18 HonoDelLoce 11 år siden

steadi07 (14) skrev:

Jeg kan umiddelbart kun rigtig komme i tanke om Clancy, der kunne bruge en hel side i en bog på at beskrive, hvilket udstyr terroristen var udstyret med, og hvilket effekt det frembragte, når det blev brugt.


Du skulle prøve at læse nogle af Frederick Forsyth's bøger så ;)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!

Skriv ny kommentar: