Working Title Films har udsendt den første trailer til musicalen “Les Misérables”, der har Russell Crowe og Hugh Jackman i hovedrollerne.

Se traileren her.

“Les Misérables” omhandler ex-fange nummer 24601, Jean Valjean, en forhenværende galejslave, der bliver løsladt fra fængsel, hvorefter han bryder prøveløsladelsen for at starte et nyt liv. Her forelsker Valjean sig i den smukke Cosette, men han kan ikke slippe bort fra sin mørke fortid, så den hensynsløse politiinspektør Javert jagter ham.

“Les Misérables” er skrevet af William Nicholson (“Gladiator”) og instrueres af Tom Hooper, der stod bag den store Oscar-sluger “Kongens store tale”.

Udover Jackman og Crowe medvirker også Amanda Seyfried, Anne Hathaway, Helena Bonham Carter, Eddie Redmayne og Sacha Baron Cohen i filmen, der har dansk biografpremiere 10. januar 2013.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 Kviesgaard 12 år siden

Jo flot ser det ud, men sagde ikke lige umiddelbart mig det helt store. Ikke at jeg dermed vil afskrive filmen, men jeg forholder mig afventende.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#2 CensoreD 12 år siden

Synes den ser meget flot ud, har set diverse musical udgaver af Les Misérables og den første film. Denne her ser ud til at have fanget stemningen! Dog synes jeg at Anne Hathaway er totalt fejlcastet til denne film.
Gravatar

#3 Lehrmann 12 år siden

Er det mig, eller er hun ikke det i mange film? Et typisk eksempel på en skuespiller, som man enten elsker eller bryder sig lidet godt om. Jeg ved ikke, hvad der er med hende.
Gravatar

#4 Slettet Bruger [3042501337] 12 år siden

Vi kunne meget vel have en vinder af bedst film ved næste års oscar uddeling. Hvis han kunne vinde med The King's Speech, så har han ligeså store chancer her. Det ser i hvert fald mere interessant ud.
Wisdom's a gift, but you'd trade it for youth.
Gravatar

#5 Riqon 12 år siden

Wow. Det kunne godt ligne den filmatisering, som musicalen faktisk fortjener, i hver fald med de episke visuals.

CensoreD (2) skrev:
Dog synes jeg at Anne Hathaway er totalt fejlcastet til denne film.


I traileren her fik hun ellers overbevist mig godt og grundigt.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#6 Therien 12 år siden

Musical...
Gravatar

#7 Lars.dk 12 år siden

Da jeg så hvem der var med tænkte jeg super cast men....så poppede Amanda Seyfried frem og nu det ikke en der skal ses.
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/
Gravatar

#8 owlsarenotwhattheyseem 12 år siden

Så vidt jeg husker forelsker Valjean sig i Cosettes mor, Fantine?
Gravatar

#9 moulder666 12 år siden

Riqon (5) skrev:
Wow. Det kunne godt ligne den filmatisering, som musicalen faktisk fortjener, i hver fald med de episke visuals.

I traileren her fik hun ellers overbevist mig godt og grundigt.


Jeg har næsten intet at tilføje til din kommentar - det er så sandt, som det er sagt!

Jeg kan specielt godt lide, at det ser ud til, at de virkelig har fået med, hvor beskidt og fortabt en verden det egentlig er...
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#10 zamm- 12 år siden

Ser nice ud!

Men Sacha Baron Cohen i denne film...?
Yo, homie. Is that my briefcase?

Skriv ny kommentar: