Summit Entertainment har udsendt den længe ventede første trailer til sci-fi-filmen “Ender’s Game”, der har Harrison Ford og Ben Kingsley i to af filmens bærende roller.
“Ender’s Game” udspiller sig 70 år efter en frygtelig krig mellem menneskeheden og en race af rumvæsener, hvor vi følger en usædvanligt begavet dreng, Ender Wiggin, der grundet sin næsten overnaturlig evne for strategi og logistik bliver ansat af regeringen til at hjælpe med bekæmpelsen af den insekt-lignende fremmede race.
Ford spiller Oberst Hyrum Graff, som træner rekrutterne på et elite-militær-akademi – deriblandt hovedrollen, Ender, der spilles af Asa Butterfield (“Hugo”), mens Kingsley kan ses i rollen som Mazer Rackham. Derudover medvirker bl.a. også Abigail Breslin, Hailee Steinfeld og Viola Davis i filmen.
“Ender’s Game”, der er en filmatisering af Orson Scott Cards sci-fi-roman af samme navn fra 1985, er instrueret af Gavin Hood (“X-Men Origins: Wolverine”). Filmen står til at ramme biograferne 28. november.
#11 Slettet Bruger [980794185] 11 år siden
Baseret på en bog fra 1984, hvor en tween er udset til at redde verden. Hvis jeg ikke husker helt galt, er han kun 12 år i slutningen af bogen.
#12 Riqon 11 år siden
#13 KasperBS 11 år siden
#14 Høegh 11 år siden
Dude... det er bare til traileren det score bliver brugt ;-)
#15 st0rm 11 år siden
Men med Harrison Ford tilknyttet er mine forventninger automatisk højere :)
#16 KasperBS 11 år siden
Ja det ved jeg, man ser det bare ikke til alle nye trailere. Se f.eks. den første trailer til Man Of Steal, Ringenes Herre, Batman Begins...
Ser det bare lidt som et dårligt tegn og en nem løsning.
#17 Høegh 11 år siden
Ja og Avatar (samt et hav af andre film)
Resten bruger oftest såkaldt trailer-musik, der intet har med filmens eget soundtrack at gøre. Men hvorfor du ser det som et dårligt tegn forstår jeg ikke?
Når en film bliver produceret, så er filmens score som oftest noget af det sidste der bliver færdigt. Det betyder selvsagt at der er nok færdige scener til at klippe en trailer sammen længe før der er et færdigt soundtrack. Og så bruger man enten soundtracket fra en anden film, trailermusik, eller en pop-sang der nu lige fanger den stemning man leder efter.
Ja og så er der jo bare nogle films scores der ikke egner sig til at blive brugt i en 2min lang trailer.
#18 Lazymann 11 år siden
#19 jesperbc 11 år siden
Der er vel en 50/50 chance for at filmen lykkes. Castingen er også ganske fin. Jeg kan sagtens sætte skuespillernes ansigter på de ansigter jeg forestillede mig, da jeg læste bogen.
Hvis de udelader disse scener, så mister eventuelle efterfølgere baseret på "Speaker for the Dead", "Xenocide" og "Children of the Mind" en stor del af deres tyngde. Jeg er i det hele taget spændt på om de vil fortsætte filmatiseringen af bøgerne, hvis Ender's Game bliver en succes, da de efterfølgende bøger jo skifter markant stil.