Hvis verden aldrig havde haft Raimis tidligere filmatiseringer af edderkoppedrengens eventyr, ville denne anmeldelse måske have været anderledes positiv og gennemgående begejstret. For “The Amazing Spider-Man” er faktisk en god film. Dens to hovedpersoner er så elskværdige og charmerende, at selv den mest koldblodige skurk formentlig ville heppe på dem, hvis han så dem sammen, og effekterne er tydeligvis skruet sammen af nogle af Hollywoods dygtigste computertroldmænd. Filmen bidrager bare ikke med noget nyt af værdi, og nye, spændende tiltag burde ellers være obligatoriske, når nu det blot er fem år siden, at Raimi og Co. sidst lancerede en “Spider-Man”-film i biografen. Vi krydser fingre for, at den uundgåelige fortsættelse tager flere chancer.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#121 Riqon 12 år siden

BN (117) skrev:
Say what? Der er da absolut nul kemi mellem Downey og Paltrow! ...


Uden at bidrage med noget som helst til diskussionen, når det kommer til argumenter og sådan, så vil jeg da også bare lige skyde ind i snakken et eftertrykkeligt:

What!?

;-)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#122 BN 12 år siden

Babo84 (120) skrev:
Det du siger om IronMan, at der ikke er mere at hente, kan man selvfølgelig også sige om Spider-man filmene. Jeg synes nu heller ikke at IronMan er den dybeste film, men har en ganske fin historie om ham, våbenindustri og hvad den gør, og hvornår man indser man selv har været skyld i død og ødelæggelse, indirekte, er altså ikke helt så dum en fortælling.


Du misforstår mig. Når jeg siger, at der ikke er andet eller mere at hente (end en charmerende Robert Downey Jr.), så mener jeg, at der ikke er flere nævneværdige kvaliteter at hente i den. Det var ikke plottets dybde eller mangel på samme, jeg sigtede til.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#123 Stilund 12 år siden

Du gode gud drenge! Hvor er det herligt at se jer kæmpe om, hvad man kan lide. Men der er nogen godt argumenter indimellem... :-)
Gravatar

#124 Babo84 12 år siden

BN (122) skrev:
nævneværdige kvaliteter at hente i den. Det var ikke plottets dybde eller mangel på samme, jeg sigtede til.


hehe! Men er en kvalitet ikke en god historie?
Gravatar

#125 BN 12 år siden

Babo84 (124) skrev:
hehe! Men er en kvalitet ikke en god historie?


Jo, men dét har den heller ikke. Den starter rimeligt interessant, bliver ganske stillestående og ender i en omgang forudsigelige klichéer. Men som sagt: Downey har da karisma.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#126 Justin 12 år siden

Kunne helt klart bedre lide den her forhistorie
Men den måtte gerne have været 30. min korterer
Gravatar

#127 Riqon 12 år siden

Lagde I mærke til det øjeblik i 4 minutters previewet, som ikke kom med i filmen? :p

(De sidder ved fodboldbanen, da en træner råber til Peter Parker, om han vil spille med, og Peter svarer: "Too dangerous!" I filmen sluttede scenen med, at Peter kastede bolden ind i stolpen.)


Anyway, fed film, og dejligt at mærke, at den virkelig tager dramaet i historien så seriøst og balancerer så perfekt mellem alvor og humor. Peter Parkers cheekiness er et kæmpe plus. Efter at have set filmen er jeg endnu mere sur på filmz-anmeldelsen, som ikke har formået at vurdere filmen på dens egne præmisser. Jeg giver den 5/6, bedste spider-man film foreløbigt.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#128 elsotho 12 år siden

Jeg er lige kommet ud fra biografens mørke, efter ca.2 timer og 20 minutters Spiderman. :))))))

Dejligt dejligt dejligt.

Endelig bliver der rettet op på fortidens synder (læs: Reimis misfortolkning af spiderman)

Den nye film, giver os gamle HARDCORE tegneseriefans god valuta for pengene. På samme acceptable måde som Lord of the Rings ikke fulgte bøgerne korrekt, så føler jeg at The Amazing Spiderman gør den gamle fortælling om spidermans tilblivelse helt perfekt. Jeg sad også og havde virkelig ikke lyst til at filmen skulle stoppe.
Egentlig har jeg ikke lyst til at snakke om de "gamle" spidermanfilm, men lad mig dog blot slå fast, med 7-tommer søm, at det ALDRIG var med en følelse af fuldendthed jeg forlod biografsalen, da jeg i sin tid så dem....

Tak til Marc Webb for over 2 timers nydelse

Jeg vil tillade mig at give denne film 93% ud af 100%
Gravatar

#129 Aljosja 12 år siden

Denne anmeldelse glimter ved sin mangel på enhver form sammenhæng mellem det skrevne og så selve karakteren. 4/6 stjerner burde ikke være en karakter, der blev slynget ud i flæng. Ærgerligt. Der er i det hele taget gået inflation i de højere karakterer.
Gravatar

#130 Kviesgaard 12 år siden

Nå så fik jeg endelig set filmen i går aftes. Må dog ærligt indrømme at den ikke ligefrem blæste mig ud af sokkerne. Et eller andet sted føler jeg måske lidt, at det var en Spiderman 4, jeg så, men pga. Sam Raimi, Tobey Maguire og Kirsten Dunst exit, så fik vi oprindelseshistorien en gang til, for at vise, at nu startede man forfra.

Filmen havde både gode ting, og mindre gode ting.

De gode ting.
Andrew Garfield. Han ligner mere Peter Parker fra tegneserierne, end Tobey Maguire gjorde.

The Lizard. Synes at han havde fået et rigtig godt øgleagtigt udseende. Jeg bed især mærke i det lidt løse hud omkring halsen, som eksempelvis varaner også har. En lækker detalje.

Slåskampene. De er fede. Kan godt lide den lidt mere papkour agtige tilgang til Spiderman.

Netskyderne. Jeg havde ingen problemer med, at de ikke var med i Sam Raimis udgave, men det er da fint, at de er medtaget denne gang. Vel sikkert også for at yderligere adskille den her fra de 3 forrige.

Stan Lees cameo.

Spidermans poseringer, når han svinger sig gennem byen. Dejlig detalje der, som vækker minder fra diverse tegneserier.


De mindre gode ting.
Spidermans nye dragt. Beklager, men jeg synes nu den gamle så meget bedre ud. Men det viser måske også, hvor svært det er, at ændre på et godt design, og jeg mener at Steve Ditkos design af spiderman er temmelig godt ( Steve Ditko er tegneren, der udviklede Spiderman sammen med Stan Lee ).

Onkel Bens død. Han bliver slået ihjel, fordi Peter ikke havde 2 cent? Der synes jeg nok bedre om Sam Raimis version, hvor det er manglende betaling for bryder kampen, der udløser Peters ligegyldige holdning til den efterfølgende forbryder. Og hvorfor er bryder delen ikke med? Det er da en fast bestanddel i Spidermans oprindelseshistorie, der viser hvordan han i starten bruger sine nye evner til egoistiske formål.

Kaptain Stacys død. Personligt følte jeg nok, at det var for tidligt, at han døde. Kunne han ikke godt have overlevet til en 2'er?


Ja det var så mine 25 øre for The Amazing Spiderman. For mit vedkommende var jeg nu ganske godt tilfreds med Sam Raimis version i sin tid. Blandt andet synes jeg han fik rigtig meget godt ud af Doktor Octavius i Spiderman 2. Jeg kunne godt lide, at vi fik set ham som almindelig menneske ( følelsesmæssigt ), inden uheldet gjorde ham til Doktor Octopus. Spiderman 3 var dog ikke synderlig god. For mange skurke, som ikke blev udnyttet godt nok.

Med hensyn til Spidermans svingture i Raimis version, ja så erindrer jeg nu at blive helt overvældet, da Spiderman svinger sig gennem broen i Spiderman 1 ( er det Brooklyn Bridge? ). Synes bestemt Sam Raimis version har sine kvaliteter, også visuelt. Men det er bare min egen personlige holdning.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah

Skriv ny kommentar: