Hvis verden aldrig havde haft Raimis tidligere filmatiseringer af edderkoppedrengens eventyr, ville denne anmeldelse måske have været anderledes positiv og gennemgående begejstret. For “The Amazing Spider-Man” er faktisk en god film. Dens to hovedpersoner er så elskværdige og charmerende, at selv den mest koldblodige skurk formentlig ville heppe på dem, hvis han så dem sammen, og effekterne er tydeligvis skruet sammen af nogle af Hollywoods dygtigste computertroldmænd. Filmen bidrager bare ikke med noget nyt af værdi, og nye, spændende tiltag burde ellers være obligatoriske, når nu det blot er fem år siden, at Raimi og Co. sidst lancerede en “Spider-Man”-film i biografen. Vi krydser fingre for, at den uundgåelige fortsættelse tager flere chancer.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#161 Nicki52 12 år siden

misuma (156) skrev:
Enlighten me Nicki52, hvem er baddien i 2'eren?


Zombi (158) skrev:
Ja fortæl, fortæl... vi venter alle sammen kun på dig nicki

Ham her har ret (i hvertfald hvad jeg tænkte på), men man ved jo aldrig om de gemmer ham (som maniac også har en teori om)
maniac (160) skrev:
Har en fornemmelse af, at der er lagt op til Norman Osborn/Green Goblin.

Hele historien med at Connors er ved at udvikle et serum, for at redde Osborn, der nu ikke har langt igen, peger mod, at skal Osborn overleve skal der ske et eller andet i starten af film 2. Såsom, at han bruger Connors' serum og forvandler sig til en grøn gnom.

Ydermere er der Parkers forældre, der er forsvundet, og der er lagt op til, at Oscorp, og dermed Osborn, havde noget med den forsvinden at gøre. Scenen efter rulleteksterne kunne pege i den retning også.

Endvidere er der lagt i ovnen til at Spider-man sætter sine nærmeste i fare, hvorfor han skal holde sig fra Gwen. Det peger også mod Green Goblin, hvis man tager de tidlige tegneserier i betragtning.

Det kan selvfølgelig også være de gemmer Osborn til en hjerteskærende ond finale i den tredje og sidste film... Jeg håber det faktisk lidt
Hvem skal spille ham?




Ericmase (159) skrev:
Underteksterne? Billedet må da være en del småt så ;)

Undertekster bliver imidlertidigt afbrudt, så vi kan se et klip som i den grad ligger op til noget mere.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#162 Høegh 12 år siden

Så fik jeg også endelig set giraffen eller rettere edderkoppen (eller rettere... whatever).
Og overordet set er jeg temmelig godt tilfreds med det endelige resultat.

Endrew Garfield gør det helt sublimt som Peter Parker, og mindst lige så godt som alter egoet Spider-Man. Og generelt holder filmen en god stemning hele vejen gennem de 136 minutter, hvor der overvejende balanceres fornuftigt mellem det seriøse og det humoristiske.
Filmen er dog ikke et mesterværk - men befinder sig helt sikkert blandt de bedre superhelte film jeg har set. Og Sammenlignet med de 3 Sam Raimi film, er denne markant bedre på alle leder og kanter.

+'er
- Spider-Man/Peter Parker:
Garfield portrætterer karakteren helt perfekt, og fungerer både som kæk og sej superhelt samt kejtet og sårbar studerende.

- Uncle Ben & aunt May:
Dette er nok det punkt der overraskede mig mest. Jeg må indrømme, at jeg lidt havde rynket på næsen af castingen af Martin Sheen og Sally Field til lige de to roller. Men alt min tvivl blev i den grad gjort til skamme. De gør det begge fremragende, og får i løbet af ganske kort tid gjort begge karakterer utroligt interessante, og ikke mindst elskelige
(faktisk helt trist at man ikke kommer til at se mere til uncle Ben)


- Æstetisk flot:
Filmen er overraskende flot både æstetisk og på CGI-siden - Hvor særligt Spider-Mans mange svingture og krumspring aldrig på noget tidspunkt virker kunstige.

- Humoren:
Filmen var faktisk oprigtig sjov det meste af tiden hvor den prøver på det.

- Godt skuespil over hele linjen:
Ikke så meget at tilføje her.


-'er
- Forspildt chance med
Bens død:
Taget i betragtning af hvor solid en karakter filmen faktisk havde fået opbygget, så virkede selve uncle Ben's død lidt som noget der bare skulle overståes. Jeg havde gerne set der var blevet brugt lidt mere tid på den del


- Stadigvæk unødvendigt platte øjeblikke:
Filmen indeholder desværre stadigvæk enkelte tåkrummende scener der bringer tankerne hen på de tidligere Spider-man film - både i forhold til plathed og patriotisme. Heldigvis tager det dog aldrig lige så meget overhånd som i Raimi's versioner.

- Lidt Kedelig skurk:
Rhys Ifans gør det rigtig godt som Curt Conners. Men store monster-CGI-skurke bliver bare aldrig rigtigt interessante. Dog gør det ikke helt så meget, da 'The Amazing Spider-Man' helt og holdent er en film dedikeret til Peter Parker og Spider-Man.



Alt i alt ser jeg nu ret meget frem til den uundgåelige efterfølger - Hvor der forhåbentligt vil blive introduceret en lidt mere interessant skurk.
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#163 BN 12 år siden

Høegh (162) skrev:
patriotisme. Heldigvis tager det dog aldrig lige så meget overhånd som i Raimi's versioner.


De danske ordbøger skal herefter omskrives og lyde sådan her:

'Patriotisme - ethvert levende billede, der viser så meget som et lille glimt af en bestemt nations flag. Selv uden ledsagelse af mere eller mindre sentimentale, politiske taler/tekster må billeder, der viser flaget, rent automatisk regnes som et udtryk for patriotisme. Og selv film, der helt tydeligt handler om noget andet end patriotisme, omhandler eller fremmer i virkeligheden patriotismen.'
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#164 misuma 12 år siden

For mig kan patriotismen vises igennem eksempelvis ét eller flere flag gennem en film, det afhænger af måden flaget portrætteres på, eller i hvilken kontekst om man vil.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#165 Babo84 12 år siden

Amerikanerne er helt sikkert stolte af deres helte - derfor forekommer flaget ret hyppigt i spider-man filmene. Hvor meget det vælter korthuset for mig, ved jeg ikke. Finder det langt slemmere i film som Patriot. Sorry BN, men den finder jeg altså kvalmende.
Gravatar

#166 Høegh 12 år siden

BN (163) skrev:
De danske ordbøger skal herefter omskrives og lyde sådan her:

'Patriotisme - ethvert levende billede, der viser så meget som et lille glimt af en bestemt nations flag. Selv uden ledsagelse af mere eller mindre sentimentale, politiske taler/tekster må billeder, der viser flaget, rent automatisk regnes som et udtryk for patriotisme. Og selv film, der helt tydeligt handler om noget andet end patriotisme, omhandler eller fremmer i virkeligheden patriotismen.'


What you're on about? - Forveksler du mig med en anden?

Jeg tænker i langt højere grad på scener som fx den der er beskrevet nedenstående:

JannikAnd (36) skrev:
For ikke at tale om de sammenholdet blandt new yorkerne. "You mess with one of us, you mess with us all"-bullshit og deres forståelse for at hemmeligholde Spider-Mans identitet, da masken ryger i 2'eren. Rimelig cremet...
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#167 BN 12 år siden

Høegh (166) skrev:
[quote=BN (163)]

What you're on about? - Forveksler du mig med en anden?



Well, det var et humoristisk forsøg på at sige, at jeg for mit vedkommende opfatter enhver snak om patriotisme i Sam Raimis Spider-Man-trilogi som voldsom overfortolkning, især fordi jeg selv direkte afskyr enhver form for patriotisme. (Jeg mener, det er et skadeligt og destruktivt fænomen.)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#168 Høegh 12 år siden

#167


Fair nok.
Personligt mener jeg dog naturligvis ikke, at der er tale om overfortolkning ;-)
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#169 Slettet Bruger [2304699472] 12 år siden

Så fik jeg endelig set giraffen, af en eller anden grund, er det lykkedes mig at snige mig udenom den, selvom jeg er stor tegneseriefan.

De positive ting ved filmen er, at skuespillerne gør det godt og Andrew Garfield er en god Peter Parker. Det er faktisk også ret velfungerende at se "first person", når Spider-Man svinger rundt i New York, hvilket minder mig en del om spillet "Mirror's Edge".

Overall er det ikke en dårlig film og har en del elementer, der kunne gøre det til en rigtig god film, men faktisk er historien en anelse kedelig.

Dertil kommer, at man åbenbart har forsøgt at distancere sig fra Raimis udgave, ved at lave ændringer undervejs, nogle heldige, som Spider-Mans netskydere, andre uheldige. Jeg taler naturligvis som tegneseriefan her og med en stor bunke historier i baghovedet, da jeg fulgte Spider-Man igennem 20 år ca.

Hvad der så ikke fungerer er dele af skabelseshistorien, måske kommer det senere, men det er jo ikke til at vide, men Spider-Man fanger ikke sin onkels morder og får ikke den berømte sætning at vide: "with great power comes great responsibility" - disse to ting har defineret Spider-Man næsten siden begyndelsen og efter min mening, er det en stor mangel. Man drejer også udenom Parkers forsøg på at tjene penge på sine kræfter, hvilket igen er et ret stort punkt i skabelsen af Spider-Man.

J. Jonah Jameson er også en mangelvare, men dukker nok op i en efterfølger, så det er måske ikke verdens største problem.

Lizard-historien er lidt so-so og det er helt fint at få Gwen Stacy ind i billedet, samt naturligvis hendes far. Men oprindeligt var forholdet til Stacy-familien nok et af de første store forhold, der stillede Spider-Man overfor valget om Spider-Man var vigtigere end Parker og den historie ville være meget mere interessant at fortælle, end hvad man er endt med.

Det korte af det lange er nok, at man har forsøgt at lave noget markant anderledes end Raimi og dermed er gået for meget på kompromis med figurernes ophav, men dog har lavet en ret kompetent film ellers, der dog er en smule kedelig. Så filmen skraber sig lige over middel og havner nok ikke i min filmsamling.
Gravatar

#170 The Insider 12 år siden

#169, 100% enig - især mht. det alt-for-markante forsøg på at distancere sig fra Raimi-filmene, som så bare har endt med at svække den nye udgave. Jeg følte ofte, at de var så OBS på at ikke gentage forgængerne (selvom den også ofte gjorde det, paradoksalt nok), at den sprang alt for let og elegant over flere kernepunkter.
War. War never changes.

Skriv ny kommentar: