Hvis verden aldrig havde haft Raimis tidligere filmatiseringer af edderkoppedrengens eventyr, ville denne anmeldelse måske have været anderledes positiv og gennemgående begejstret. For “The Amazing Spider-Man” er faktisk en god film. Dens to hovedpersoner er så elskværdige og charmerende, at selv den mest koldblodige skurk formentlig ville heppe på dem, hvis han så dem sammen, og effekterne er tydeligvis skruet sammen af nogle af Hollywoods dygtigste computertroldmænd. Filmen bidrager bare ikke med noget nyt af værdi, og nye, spændende tiltag burde ellers være obligatoriske, når nu det blot er fem år siden, at Raimi og Co. sidst lancerede en “Spider-Man”-film i biografen. Vi krydser fingre for, at den uundgåelige fortsættelse tager flere chancer.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#171 Ispep 12 år siden

Jeg fik den også set, og jeg blev positivt overrasket. Den finder sin rette tone ift. Raimi's film, hvilket selvfølgelig også var meningen. Nogle ting går igen, og det kan man kritisere hvis man vil, men jeg følte de prøvede at gå i en anden retning og det lykkedes også langt hen af vejen, og det skal den have ros for. Peter Parker er dog markant anderledes her og ærligt også med flere nuancer i skuespillet end tidligere. Historien er sår'n okay, intet særligt altså, men den fænger og byder på en fin underholdningsværdi med flere gode praktiske stunts. Jeg var ikke vild med skurken, og actionklimakset var også lidt skuffende, men jeg fandt den sgu ganske god og vellykket. Ikke helt så medrivende som SpiderMan 2.

4/6
Gravatar

#172 Slettet Bruger [2304699472] 12 år siden

The Insider (170) skrev:
#169, 100% enig - især mht. det alt-for-markante forsøg på at distancere sig fra Raimi-filmene, som så bare har endt med at svække den nye udgave. Jeg følte ofte, at de var så OBS på at ikke gentage forgængerne (selvom den også ofte gjorde det, paradoksalt nok), at den sprang alt for let og elegant over flere kernepunkter.


Jep, jeg håber, at de gør noget ved det i efterfølgeren, fordi Garfield er ikke tosset i rollen.
Gravatar

#173 Richard Burton 12 år siden

Som at se den samme historie udspille sig med små nuancer. Heldigvis ikke en tudekiks i hovedrollen, men det føles ligeså jævnt underholdende som Raimi's version. Tror det er sjovere at spille Mirrors Edge.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#174 wiseguy 12 år siden

Jeg blev sku lidt tøse fornærmet, da jeg først hørte om rebootet! Det var da alt for tidligt at starte forfra og jeg havde svært ved at se, hvordan nogen skulle formå at fylde skoene efter Raimi. Derfor ignorerede jeg fuldstændigt alt omkring The Amazing Spider-Man i første omgang.

Nu har jeg så set den på 3D-BD og jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket.
For det første er det et rigtig godt cast. Garfield og Stone er velvalgte og der er en troværdig kemi imellem dem. Men derudover var det da fedt at se både Martin Sheen og Sally Field som onkel Ben og tante May. Rhys Ifans er også en skuespiller med flere facetter, men han reduceres desværre til en stemme for et CGI monster, det meste af tiden.

Netop CGI monsteret Lizard er min største anke mod filmen. Der går alt for meget CGI i den til min smag, lidt ligesom i Spider-Man 3. Jeg ved godt, at det er svært helt at undgå CGI, men jeg havde nok hellere set en skurk af kød og blod.

Men generelt et fint reboot. Jeg elskede den komiske vinkel fra Raimis film, men jeg holder egentlig også meget af den nye alvorlige og mere realistiske tilgang til materialet.
Spændende at få historien om Peters forældre ind i billedet, den del husker jeg ikke fra dengang jeg læste tegneserierne og så synes jeg at det er fint at man starter med Gwen Stacy – det er ikke et problem for mig, at de sikkert bevidst har forsøgt at differentiere sig fra den første trilogi. Havde de ikke gjort det ville det netop ha’ været alt for tidligt med et reboot.

Jeg har bestemt ikke i sinde at ignorere 2eren.

4/6
Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!
Gravatar

#175 Slettet Bruger [2304699472] 12 år siden

#174 -

Jeg kan ikke huske præcis hvor gammel historien er, men jeg mindes at historien blev trygt på dansk i 70'erne, mens Williams Forlag lavede de danske blade, så den er sikkert fra starten af 70'erne eller slutningen af 60'erne.

Men historien er, at Parkers forældre var agenter og blev dræbt af The Red Skull, kort fortalt. Jeg mener at der er andre historier senere hen, men det er vist den første udgave, ligesom at Gwen Stacy også var Peters første store kærlighed i den helt gamle serie.

Grunden til, at man valgte Mary Jane til Raimis fortælling er, at hun dels er mere fremtrædende i Ultimate-universet og fordi Peter var gift med hende på daværende tidspunkt, om det stadig er tilfældet, ved jeg så ikke, da Marvel-universet vist står overfor endnu et reboot.
Gravatar

#176 wiseguy 12 år siden

#175 tak for info.
Ka’ godt huske at Gwen Stacy var den første store kærlighed plus hendes videre skæbne, men det med forældrene og Red Skull er nyt for mig.
Ka’ dog se at udover, at Emma Stone vender tilbage, så har man castet en til at spille Mary Jane i 2eren – håber ikke, at de forcerer tingene alt for meget.
Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!
Gravatar

#177 BN 11 år siden

BN (81) skrev:
Jeg tror på, at 'The Amazing Spider-Man' kan være en god eller udmærket film.


Nå, gamle BN, er du nu også sikker på dét? ;-)

IK (100) skrev:
Du kommer sikkert til at se den på et eller andet tidspunkt


Jeps, har lige set den her i eftermiddag. Og min bedømmelse lyder sådan her:

Det ER en god og seværdig film, og jeg kan såmænd godt forstå, hvis nogle af dem der ikke brød sig om Sam Raimis trilogi, er tilfredse med at få denne nye fortolkning. Det er nu ikke en specielt anderledes fortolkning, men filmens skabere har truffet en række andre valg i småtingsafdelingen; valg, som - sammen med det nye skuespilhold - måske/måske ikke kan kompensere for de kritikpunkter, som nogle havde i forhold til Raimis fortolkning.

"The Amazing Spider-Man" er ganske underholdende og - i visse scener - endog følelsesmæssigt medrivende; såsom når Peter Parker mister sin onkel: Her er følelserne, sorgen og tabet hos Peter og hans tante, virkelig godt formidlet. Og jeg trækker mine tidligere skeptiske udtalelser vedrørende Andrew Garfield tilbage: Han er ganske habil i rollen, omend jeg stadig klart foretrækker Tobey Maguire.

Sam Raimis film er yderst vanskelige at leve op til. "The Amazing Spider-Man" indeholder således ikke nogen action-scener, der er blot halvt så ikoniske, mindeværdige og fantastiske som dem, man så specielt i "Spider-Man" og "Spider-Man 2", men også i "Spider-Man 3" (sammenstødene med Sandman og den "onde" Peter Parkers opgør med Harry). Ikke sådan at forstå, at actionscenerne i "The Amazing Spider-Man" ikke er gode - det ER de, og de fungerer. Men der er bare ikke noget særligt ved dem.

Persongalleriet i filmen gør heller ikke ligeså stærkt indtryk som det gjorde i Raimis trilogi. Skuespillerne i sidstnævnte var ganske enkelt bedre, ikke nødvendigvis til selve skuespilfaget, men derimod rent casting-mæssigt. Tobey Maguire, Willem Dafoe, Kirsten Dunst, James Franco, Rosemary Harris, Alfred Molina , J.K. Simmons og Thomas Haden Church EJER simpelthen deres respektive karakterer, og det vil de blive ved med at gøre mange, mange år ud i fremtiden. i "The Amazing Spider-Man" var jeg ikke så imponeret over Emma Stone, Rhys Ifans og Denis Leary, hvorimod Sally Field på overbevisende måde bidrog til filmens følelsesmæssige styrke. Martin Sheen var såmænd også ligeså god som Cliff Robertson i rollen som Onkel Ben.

Man har forsøgt at lave en Spider-Man-film der er mere seriøs, mere "menneskelig" og måske også mere mørk. I enkelte perioder af filmen virker det godt, men i det lange løb passer det dårligt sammen med det kække, eventyrlige og tegneserieagtige præg, som Spider-Man-eventyret i lighed med Superman nærmest har indbygget i selve sit DNA. Det seriøse, mørke og "menneskelige" har nu engang sværere vilkår end det ironiske, kulørte og eventyrlige, når vi som her har at gøre med et univers fyldt med alverdens fantasi-figurer med forskellige overnaturlige evner og kræfter.

Musikken var ret god, men ikke så god som Danny Elfman og Christopher Youngs musik. Kun i en dramatisk scene på gangen i skolen
hvor Spider-Man kæmper mod the Lizard
fandt jeg musikken forkert.

Filmens bedste scene var for mig scenen hvor en ældre bibliotekar
Stan Lees cameo-rolle
går og passer sit arbejde, mens han hører violinmusik i nogle høretelefoner, totalt uvidende om, at biblioteket raseres af the Lizard og Spider-Man lige bag hans ryg. En fuldstændig fantastisk og vildt morsom scene, der leder mine tanker hen på Sam Raimis tilsvarende crazy humor. :-)

Karakter: 4/6 (eller 7/10)

P.S. Jeg vil ikke have noget imod at se fortsættelsen (når dén også engang er udkommet på dvd/blu-ray), men at dømme ud fra "The Amazing Spider-Man" bliver det her aldrig helt det samme som Sam Raimis trilogi. Men okay, mindre kan også gøre det, fandt jeg lige ud af her i eftermiddags.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: