Fra anmeldelsen:

Begrænsningens kunst er i det hele taget et talent, som denne film i høj grad mangler

Det er typisk for Baz Luhrman, og nok også grunden til at jeg finder 99% af hans film for pompøse og kulørte. Foreløbig har jeg kun syntes godt om 'Strictly Ballroom'.

Men den her skal da have en chance - om ikke andet når min kone hiver mig med ind og se den.

Jeg vil da gerne komme med det indlæg, hvor jeg fortæller at jeg er begrejstret for den film :-) Synes den var skøn - især hvis man har været i AU, Northern T. Super at kunne genkende nogle af stederne.
Jeg tror det kommer an på ens forventninger.. jeg glædede mig bare til at se den australske version af Gone with the wind (bare se reklamebilledet.smil), og jeg var tilfreds. Det er en feel good film, og du går glad fra biografen - det er da også det fedeste i den her juletid.
Jeg har læst at den originale version er ca 4 timer, og det er derfor at denne version på 2 t 49 min måske kan virke lidt "forjaget"..
Selvfølgelig er der noget politisk som er blevet romantiseret.. men tag filmen for hvad det er, og lad dog være med at overanalysere alting! :-)
Jeg var tilfreds og kan kun anbefale folk at se den på big screen - for det fortjener den. Det kan man nemlig ikke diskutere - den er filmet super flot.

tranberg: du siger det sgu lige som jeg ville have sagt det :o)

tranberg (8) skrev:

Ifølge denne anmelder er filmen middelmådig, og til dette kan jeg kun smile og ryste på hovedet.

JA, Australia har sine svage punkter, men for helved og satan da; den er alt andet en middelmådig!!!:
- Fantastiske billeder og visual effects (der er lige som en grund til, at den er med i kapløbet om at blive nomineret til BEDSTE VISUAL EFFECTS hos Oscarakademiet)
- En episk historie
- Gode, solide skuespilspræstationer
- Og for første gang bliver Australiens historie fortalt på en grandiøs manér. Tænk lige på hvor lidt man hører om Austalien på det store lærred i forhold til Amerika eller England. Fantastisk med en episk, romantiserende film, der endelig fortæller landets tormenterede historie af aboriginals og Japanernes angreb under 2. verdenskrig.

Filmen låner sine fragmenter med stor inspiration fra "Gone with the Wind", det er helt korrekt:
The Drover = Rhett Butler, Sarah Ashley = Scarlett O'Hara og Faraway Downs = Tara.
Men dette er da med fuld overlæg, det må selv denne anmelder kunne se.
Hvad "Gone with the Wind" gjorde for Amerika, prøver Baz Lurhman at få til at ske for Australien med tjaeh... "Australia"....

Denne anmelder er ALT for hård, og til anmelderen; tænk lige på, at du har ratet filmen til at være MIDDELMÅDIG... mener du 100% seriøst, at "Australia" KUN er MIDDELMÅDIG???
Tyg lige på den...

Og det er underligt at anmelderen ikke kan gennemskue at The Drover og Co er karikaturere af Baz Lurhmans store idoler / kærlighed til genren som desværre ikke har haft det bedste vilkår det seneste mange år.

Og wimmie, du kan trygt tage din kæreste med i biografens mørke! Australia har det hele, både til mænd og kvinder :-)

Godt nytår til jer alle!

tranberg:
#16

Crikey!

:-)

Var inde og se Australia i går i Emperial, og der er ikke nogen grund til at lægge fingre imellem her, for det var så nok en af de mest vamle, påtaget morsomme og ligegyldige film jeg længe har set. Tilsæt dertil en ultra tynd og hamrende forudsigelig historie, overfladiske karakterbeskrivelser og hhv. fjumrende overspil fra Nicole Kidman, samt nærmest vulgær charlatanisme fra Hugh Jackman og så har man beskrevet Baz Luhrmans mærkværdige parodi/hyldest? til sit hjemland og dets brogede fortid, som kun bliver perifert dækket, da instruktøren vælger at fokusere alt for meget og længe på selve sæbeopera delen i denne kolos som den er smurt så meget ind i, at det grænser til det kvalmende.

Det er vist tydeligt for enhver, (og det synes jeg faktisk også Benway har skrevet i sin anmeldelse allerede, selv om nogen åbenbart ikke har lagt mærke til det), at Luhrman helt bevidst har valgt, at lave en parodi over genren med sine stærkt karikerede figurer. Det er der for så vidt heller ikke noget galt med og havde han holdt sig inde for sine egne rammer, havde man ku’ tilgive ham denne luftige og ligegyldige bagatel som Australia i bund og grund er trods sit pompøse budget og storladne sceneri. Dér hvor det dog går helt galt for Luhrman er, når han så samtidig vil ha’ publikum til at ta’ hans karakterer og deres problemer alvorligt midt i den kulørte handling og desuden også vælger at fortælle filmens budskaber på en så plat og følelsesporno agtig facon, at man sidder og føler han behandler tilskueren, som om man var idiot. Så nu skal i føle sån og i denne scene sån osv. kan i så forstå det alle sammen!

Et eksempel hvor det seriøse/dramatiske bliver blandet med fjollet komik med et yderst kikset resultat er scenen;

Den nok mest vamle scene, og det var faktisk lidt svært at vælge da der er flere af dem, er selve afslutningen hvor;

Baz Luhrman har som jeg set det, sat sig mellem to stole med et brag og lavet noget som jeg også allerhøjst vil betegne som en middelmådig film. Den er hverken særlig sjov eller særlig interessant historiemæssigt set og det er nærmest umuligt at finde nogen form for empati med karaktererne trods de barske ting de skal igennem i sidste del, når formen generelt er så løs og munter som den er. På samme række som jeg sad på, var der en lettere hysterisk kvinde og hendes veninde, som græd og mumlede ”åh nej, åh nej”, hver gang der skete noget dramatisk. Hende fik jeg modsat filmen sympati for… vel at mærke sympati på den måde, at jeg synes det er tragisk at nogle biografgængere åbenbart ikke kan gennemskue Australia for det luftkastel, som det i virkeligheden er.

Jeg vil gi’ 1 stjerne for billedsiden og 1 stjerne til drengen der spillede Nullah og 1 stjerne for scenen med de bissende køer. Resten er allerede glemt igen.

3/6