Jovist, karaktererne, plottet og replikkerne i James Camerons megasucces måtte gerne være blevet revurderet af en anden forfatter, men Cameron kan noget særligt med action, teknologi og følelser, som Michael Bay og Co. slet ikke magter. Fra et teknisk standpunkt er Blu-ray-udgivelsen fejlfri. Disken har et af markedets absolut bedste HD-transfers, hvis ikke det bedste, og lydsporet er omtrent af samme kaliber. Det er en skam, at der ikke medfølger noget ekstramateriale, men det vil næppe afholde millioner af fans fra at købe filmen nu. Og igen og igen…
#51 filmz-ab 14 år siden
det kunne man evt. prøve med argumenter, som du er inde på - jeg tror ikke, at der findes ret mange gode argumenter for, at dialogen i Avatar er fantastisk, men derfor kan ens oplevelse af filmen som helhed sagtens være det. Jeg kan da godt erkende, at filmen 300 ikke har verdens dybeste dialog, men det er stadig en forbandet fantastisk underholdning for mig.
#52 Skeloboy 14 år siden
Anyway. Synes anmeldelsen er spot on. Har hørt flere sige, at filmen faktisk kun var god pga. dens 3D i biffen(kender et par stykker, der har set både 3D og 2D), så det er ikke overraskende at meget af dens styrke forsvinder på BD.
#53 filmz-ab 14 år siden
#54 filmz-Bruce 14 år siden
#55 neran 14 år siden
Det korte af det lange er, at når man efterhånden har fået forgabt sig i alle Pandoras' detaljer, er det ikke længere nok for mig, og jeg føler mig fanget af det til tider for guidende plot, og man vil ønske der var mere, som stod til fortolkning og diskussion.
#56 BN 14 år siden
Jeg kan regne ud, at jeg gjorde det rigtige: Så den i 2D og fik mig en fed biograf-oplevelse.
3D forekommer mig mere og mere at være et ligegyldigt gimmick, som jeg ikke har behov for.
#57 RasmusFL 14 år siden
Efter dette gensyn er jeg i hvert fald stadig ikke i tvivl om, at 'Avatar' er en fantastisk bedrift. Men jeg er også blevet mere afklaret med, at det 'bare' er film.
#58 filmz-Bruce 14 år siden
Tager man det "ikke processerede", som er mennesker og diverse settings, så er billedet noget helt andet og formentlig med differentierende syn på, hvad der "ser godt ud" eller ej, igen med udgangspunkt i, om man er til det rene HD look, eller det analoge.
Tager man et 1080p billede fra Avatar optaget digitalt, ser man det næsten komplette fravær af filmgryn. Nærbillede af Lt. Ripley og Jake Sully viser det samme og ikke mindst ... en mindre detaljering end man er vant til på de allerbedste film optaget i 35mm.
Lad os se på Minority Report. Et af lillemanden og en blomsterdame, et af fra Saving Private Ryan, Into the Wild og ja, selv en MPEG2 encoding af en 35mm kopi kan sagtens hamle op i detaljegraden.
Avatar er så sandelig en flot animeret film og retteligt i referenceklassen i animationsgenren og man burde tro, at film optaget digitalt i 2K (2.2 megapixel kamera) og vist i 1080p, burde være rigeligt. Men ikke desto mindre har 35mm indtil videre stadig bevist, at være mere end konkurrencedygtig. Jeg har kun set Finchers brug af Thompson Viper kameraet lave ligeså imponerende en billedside som analog og han skyder nu hans næste film digitalt i 4K som den første. Som Nolan, afskyr Fincher brugen af video ... og har ingen planer om at gå 3D!
#59 Muldgraver 14 år siden
Jeg synes på mange måder subjektivitet er en fed ting, den er jo vores identitet, vores person med hvilken vi har vores jeg, og dermed ikke blot kan adskille os fra andre mennesker, men tilmed på grund af adskillelsen indgå fællesskab med dem, og altså også os selv. Det er desværre ikke så automatisk som det lyder: En af de grundlæggende mekanismer/drifter som vores forbrugssamfund i ekstrem fra dirigeres efter, er afkaldet på vores grundlæggende menneskelige behov, til fordel for et materielt billede af vores individ. Der kan naturligvis være overensstemmelse, men hvor megen mismod og snarligt forsvunden forgængelighed bliver ikke resultatet af en jagt på modens diktat?
Bundrådden finder jeg subjektiviteten, når mit subjekt bliver genstand for en destruktiv adfærd, som ikke bare ekskluderer mig fra mig selv, men også ekskluderer andre fra sig selv, og ekskluderer dem fra mig (omend der naturligvis er mennesker med hvem inklusion er destrueret fra deres side). For det nytter jo ikke at gemme sig bag ideer, og give dem skylden, når de grundlæggende kommer fra os selv?
Er tanken om en objektivitet vi dybest set ikke kan få adgang til, fordi vi har et subjekt, og derfor kan afholde os fra at være forpligtede på vores ideer, ikke destruktiv for individet, fordi det ikke tillader os at ofre os for det grundlag i vores eksistens som binder meningen sammen for os, og dermed bliver livsinspirerende for os?
Og er det ligegyldigt hvilken idé man henter sin drift fra. Men hvorfor betyder det overhovedet noget? Som en klog mand engang sagde "Mennesket er som græsset, om morgenen blomstrer det, om aftenen er det visnet og flyver bort i vinden." At tro at mennesket kan redde sig selv, og give os en mening ud fra den forgængelighed vi dybest set er, er det ikke også en ligegyldighed, og er vi ikke nødt til at overgive os til en formodet objektivitet, for ikke blot at være selvmodsigende tomheder?
Sådan post-afslutningsvist, kan jeg da sige, at jeg ikke bryder mig videre om filmen. Jeg kedede mig oftest. Vil vel give den 2/6, da den trods alt står for mig som havende enkelte lyspunkter.
#60 filmz-Bruce 14 år siden
Ulempen ved et velfungerende demokrati er droner, som i modsætning til f.eks. mennesker i filmen Tilværelsens Ulidelige Lethed, har alt hvad de kan begære og egentlig ingen drivkraft for at forfølge idéer. De er født med alt, hvad de foregående generationer har kæmpet for, men er ikke bevidste herom. De har alle livsbetingelser for at være tilfredse og eventuel utilfredshed kan omformuleres i en stemme ved næste valg og så ellers svømme hen i alverdens fritidsmuligheder. Godt man ikke kan lave grafer for, hvor meget inspiration og hvor mange idéer, som ikke slagtes idag på underholdningens skafot. Ikke så få :)
Jeg ved ikke lige om det blev et svar eller en kommentar i den boldgade, du lagde op til, men for at bringe objektiviteten tilbage til tonerne af tråden.
Objektivitet er jo i sin grundvold en neutralitet, en anlæggelse af en upartiskhed, som fordrer en del af den person, som nu engang er sat til at vurdere. Den højeste grad af neutralitet menneskeheden kan og bør fostre, skal udøves af vor dommerstand. Så vigtigt er embedet nogle steder, at man iklæder dem paryk og kappe for at fjerne udtryk i deres fremtoning, som kan synes pro eller anti.
Men er man ikke kun objektiv, indtil et givent subjektets argumentation klinger igennem som værende andres overlegen og får overbevist "dommeren"? Herefter har dommeren taget stilling. Han var som udgangspunkt neutral og objektiv i sin åbenhed, men ender med at tage stilling. Men hvem siger, at dommeren traf den rigtige beslutning, med mindre de foreliggende beviser var 100% konkluderende?
At udøve objektivitet er langt mere krævende end subjektivitet. For at udøve sidstnævnte behøver man grundlæggende ingen viden eller erfaring omkring det man udtaler sig om (det må være derfor jeg kan nå at udtale mig om så meget), men jeg tror de fleste er enige i, at det er en stor fordel at have argumentationen på plads iht. forsvaret af ens holdninger.
At debat har det med at blive polemik, det er nu desværre ofte tilfældet, når emnerne har personlig interesse. Jeg går aldrig ind i en debat med udgangspunkt i at være objektiv, men ud fra personlig overbevisning. En overbevisning afstedkommet af erfaring og viden, hvilket så absolut ikke skal forveksles med alvidende. Men har et standpunkt, til man tager et nyt. Bliver klogere.
Vi ønsker, at journalistik skal være objektivt informerende, facts fortællende og ikke farvet af journalistens overbevisninger. En god journalist forsøger dette som udgangspunkt, men da det er menneskeligt at fejle, så er det nok sjældent tilfældet, uagtet at overtrædelserne som regel blot er af mindre graverende grad.
Det er umuligt at være objektiv omkring en filmanmeldelse, med mindre en sådan skal lyde som et telegram sendt via det vilde westens telegrafmaster og jeg synes slet ikke det er et problem. Tværtimod er al debat, fyldt med for og imod argumentation og subjektivitet i spandevis et decideret sundhedstegn.