Ligesom i flere af de allerbedste actionfilm er plottet blot et springbræt for et mægtigt miskmask af spektakulær action (med lydeffekter og CGI i særklasse), pragtfulde punchlines (popstjernen Rihanna leverer endda den bedste af slagsen med manér) og muntert samspil mellem charmerende karakterer, og “Battleship” har det hele i spandevis. Canadiske Kitsch oser af karisma, Liam Neeson er i topform i en mindre birolle, og de unge skuespillere har en fornem kemi – måske fordi flere af dem tidligere har samarbejdet med hinanden og Berg på den fremragende tv-serie “Friday Night Lights”. Uden at give slip på speederen får Berg fornemt introduceret de elskværdige matroser, så vi når at falde for dem, før rumvæsnerne angriber, og rendyrket action stryger til tops på filmmagernes dagsorden, uden at karaktererne nogensinde fortrænges. Hvor er det herligt at blive mødt med en mainstreamfilm, der vægter mennesker højere end pixels.

Hånden på hjertet: Jeg havde ikke forventet meget fra “Sænke slagskibe: The Movie”. En film baseret på et brætspil? Med sangere og modeller i flere af de bærende hovedroller? Det lugtede ærlig talt langt væk af en kynisk og kommerciel stiløvelse. Men da rulleteksterne rundede af, og lyset gik op i biografsalen, gik der flere minutter, før jeg omsider fik tørret smilet af ansigtet. “Battleship” er bogstaveligt talt en af nyere Hollywood-histories største positive overraskelser.

Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVT “Battleship”-interview med Liam Neeson!

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#51 Riqon 12 år siden

NightFlow (48) skrev:
Hvad angår humoren, synes jeg det er noget pis at skrive den er dårlig...
Man kan ikke vurdere humor, da det er en personlig smag.


Humor er ikke et spørgsmål om smag. Pruttehumor og vulgære jokes er objektivt dårligere end fx sproglige puns og selvironisk humor. Sue me for saying so. ;P
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#52 HonoDelLoce 12 år siden

Riqon (51) skrev:
Humor er ikke et spørgsmål om smag. Pruttehumor og vulgære jokes er objektivt dårligere end fx sproglige puns og selvironisk humor. Sue me for saying so. ;P


I'll sue anyone for disagreeing! :P
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#53 Babo84 12 år siden

HonoDelLoce (47) skrev:
#46

Så svaret på mit spørgsmål er, kort og godt, fordi det indtryk har du fået andre steder fra.

Man kan jo ikke "kritisere" en anmeldelse for at være usaglig, upassende eller "forkert", fordi en anden film/instruktør har et dårligt ry? Hvis Insider mener, at humoren er en anden, så må vi vel gå ud fra, at det er baseret på lige nøjagtig humoren, og det så er ligegyldig hvem instruktøren er på nogle af filmene. Andet er at skyde nogen noget i skoen, som du overhovedet ikke har belæg for.


Nu er Bay jo også et "easy target" og let at kritisere. Jeg undrer mig blot over, at eftersigende den samme form for humor i Battleship, som i transformers, fungerer så skide meget bedre, et sted, og ikke det andet, og udfra filmens generelle opfattelse og modtagelse af filmen, tegner det ikke ligefrem særlig lovende og noget der er så meget bedre og federe end transformers. Så det bygger jeg på. Jeg er som sagt sikker på Insider mener det han engang mener, og nu har jeg ikke set filmen, men jeg tvivler på jeg vil være enig med ham.
Gravatar

#54 Slettet Bruger [498890985] 12 år siden

Babo84 (53) skrev:
Jeg undrer mig blot over, at eftersigende den samme form for humor i Battleship, som i transformers


Johan skriver jo i anmeldelsen:

Anmeldelsen skrev:
... især på humorfronten. Hvor Bay forguder slap slapstick, hysteriske fjolser og gakkede accenter, er Bergs humor langt mere raffineret. Selvironien gør især indtryk, da en af heltene gravalvorligt siger: "Lad os se, om vi ikke kan sikre verden endnu en dag". I "Transformers" var den replik blevet leveret som et altoverdøvende skrål til tonerne af overgearet orkestermusik (fluks efterfulgt af utilsigtet latter), men her klippes der øjeblikkeligt til en forundret tilhører, som bemærker: "Hvem i alverden taler sådan?"


Så er der jo åbenbart ikke tale om den samme type humor.
Gravatar

#55 The Insider 12 år siden

På humorfronten ligger "Battleship" og "Transformers" netop milevidt fra hinanden (og som Bruno netop nævner i #54, pointerer jeg det også i anmeldelsen) - både i indhold og i punch.

Jeg indrømmer gerne, at jeg har moret mig kosteligt under et par af Bays film, men under de tre "Transformers" film blev jeg hurtigt træt af den hysteriske moders skrigeri, John Torturros overgearede spilleri, de evigt kneppende Chihuahua-hunde, de rapkæftede minirobotter, de racistiske robotter, de karikerede britiske robotter ("waaaankkerr!"), de urinerende robotter, Ken Jeong (hvis karakter hedder "Wang" - hahaha!), latterliggørelsen af kvinder og homoseksuelle, Alan Tudyks grelle accent, John Malkovichs berusede attitude, de gigantiske robot-nosser... Ja, jeg kunne blive ved og ved og ved...

Jeg langer ikke ud efter Bay, fordi det er nemt (selvom manden dog gør det urimeligt svært at lade være). Jeg gør det, fordi jeg føler, at "Battleship" sejrer på den front, hvor Bay fejler totalt.
War. War never changes.
Gravatar

#56 elwood 12 år siden

Så Oh Brotehr where art thou her i forrige weekend, med nogle der ikke havde set den før, og damm John Torturro, man kan slet ikke kender ham fra Transformers filmene 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#57 The Insider 12 år siden

#56, yeah, det er dæleme en skærende kontrast!
War. War never changes.
Gravatar

#58 Babo84 12 år siden

#55

Insider, jeg er ret sikker på du ser en afgørende forskelle (som du kommer lidt ind på i anmeldelsen), men når jeg læser de andre negative anmeldelser, påpeges der altså en hel del irritationsmomenter af tåbeligheder osv, ikke mindst spørgsmålet om hvorfor Rihana overhovedet er med. Som sagt, jeg tvivler bare på jeg ville finde denne film bedre og mindre irriterende, end eksempelvis transformers. Fint DU gjorde, hvilket så også afspejles i din overraskende dom. Men min mavefornemmelse siger mig, at jeg skal holde mig langt væk fra denne.
Gravatar

#59 MMB 12 år siden

Se nu bare filmen i stedet Babo-boy...
Gravatar

#60 Babo84 12 år siden

Ikke noget jeg skal bruge penge på, men hvis jeg kan få fat i den gratis, så bestemt.

Skriv ny kommentar: