David Fincher opererede oprindeligt som musikvideoinstruktør, men fandt hen ad vejen ind i den forjættede spillefilmindustri. Det har affødt en række helt enestående værker, som næppe kræver nærmere præsentation. Desværre er hans seneste stykke arbejde – “Benjamin Buttons forunderlige liv” – ikke at finde deriblandt. Trods et betagende visuelt udtryk og enkelte fine finesser så knækker Fincher her nakken på en fortælling, der er for bizar til, at det bliver pålideligt, for dreven til, at det bliver rigtigt spændende, og hvor figurerne er for flade til, at de rigtigt fænger.
#1 Ericmase 14 år siden
#2 filmz-Bruce 14 år siden
Slet ikke i Zodiac klassen, men hvad er egentlig også det. Til gengæld holdt historien for mig til nu to gennemsyn og trods en tema reference til Big Fish og Forrest Gump, så er filmen helt og holdent sin egen og langt bedre end f.eks. sidstnævnte. Blu-ray disc'en er vidunderlig, simpelthen referenceklasse i billed og lyd og Finchers billedkompositioner er som i Zodiac ambitiøse, men computerteknikken bruges ufejlbarligt.
Halvvejs kommer en skillelinie i tone, som vidunderligt akkompagnerer en forandring fra optimisme og lyst til eventyr til indadvendthed, bekymring og pessimisme. Fabelagtigt vendt på hovedet, i og med det er alderen fra +90 til 45, som symboliserer Benjamins lyse stunder og udsigten til ungdom, vitalitet og ingen fysiske skavanker bringer ham tungsind og sørgmodighed. Personligt er det for mig filmens store force, at vende konceptet alderdom om, som altid er betragtet som livets efterår til en situation, med masser af positive oplevelser. Istedet står Benjamin med røven fuld af erfaringer og får den samme midtlivskrise som alle andre mennesker, blot langt værre, selv om hans fremtidsudsigter, aldersmæssigt set, umiddelbart var at foretrække.
Filosofisk er temaerne i Benjamin Button således langt mere spændende og Brad Pitt er hele vejen igennem glimrende og afdæmpet som Button.
Jo, en helt igennem sørgeligt undervurderet film fra Fincher, en instruktør som virkelig er modnet.
5/6
#3 filmz-Bruce 14 år siden
Er komplet uenig med anmeldelsen.
Slet ikke i Zodiac klassen, men hvad er egentlig også det. Til gengæld holdt historien for mig til nu to gennemsyn og trods en tema reference til Big Fish og Forrest Gump, så er filmen helt og holdent sin egen og langt bedre end f.eks. sidstnævnte. Blu-ray disc'en er vidunderlig, simpelthen referenceklasse i billed og lyd og Finchers billedkompositioner er som i Zodiac ambitiøse og computerteknikken bruges ufejlbarligt.
Halvvejs kommer en skillelinie i tone, som vidunderligt akkompagnerer en forandring fra optimisme og lyst til eventyr til indadvendthed, bekymring og pessimisme. Fabelagtigt vendt på hovedet, i og med det er alderen fra +90 til 45, som symboliserer Benjamins lyse stunder og udsigten til ungdom, vitalitet og ingen fysiske skavanker bringer ham tungsind og sørgmodighed. Personligt er det for mig filmens store force, at vende konceptet alderdom om, som altid er betragtet som livets efterår til en situation, med masser af positive oplevelser. Istedet står Benjamin med røven fuld af erfaringer og får den samme midtlivskrise som alle andre mennesker, blot langt værre, selv om hans fremtidsudsigter, aldersmæssigt set, umiddelbart var at foretrække.
Filosofisk er temaerne i Benjamin Button således langt mere spændende og Brad Pitt er hele vejen igennem glimrende og afdæmpet som Button.
Er præmissen svær at sluge, at fødes gammel? Selvfølgelig er den det, ligeså meget som Cylons og Klingons. Men det er jo slet ikke pointen. Det interessante er, at situationen bruges til at se på livet med andre øjne. At lære som gammel, at vokse op med andre gamle som ung i en gammel krop. At få trukket voksen etik og moral ned over hovedet, når man helst vil opleve og lege med ligesindede osv.
Bizart? Ja gu' da fanden, men filmens verden er at opbygge illusioner og publikums rolle er at leve sig ind i illusionerne og mislykkes det, så er det ikke altid instruktørens skyld. Synd for dem, som ikke fik det ud af filmen, som jeg fik med. Jeg nød den fra start til slut.
Jo, en helt igennem sørgeligt undervurderet film fra Fincher, en instruktør som virkelig er modnet.
5/6
#4 dolphinfriendly 14 år siden
Jeg ser ikke noget som helst bizart ved filmen, andet end at den umiddelbart interessante præmis er kørt ud på et påtaget og vammelt sidespor. Til trods for at filmen er visuel flot, synes ingen af hovedpersonerne at være bare en lille smule troværdige, mens et par af de personer Button møder undervejs er interessante i glimt. Hele tonen i filmen er lattervækkende, Hollywood'sk rørstrømsk og overfladisk. Der er endda en lille fiks kolibri som symbolsk pay off, der dasker rundt hver gang man skal sidde henslægt i dybe rødvinstanker om det forunderlige liv, mens sætningen ”Life isn’t measured in minutes, but in moments” didaktisk gentages mere end et par gange. Come on for fanden...
Efter min mening helt afgjort den værste Fincher film til dato, i et ellers fornemt række af rigtigt interessante titler.
2/6
#5 filmz-Bruce 14 år siden
Er ”Life isn’t measured in minutes, but in moments” mindre didaktisk end en narrator fra Fight Club som siger:
"This is your life and it's ending one minute at a time"?
Næ! Om man køber illusionens præmis er slet ikke uden betydning for, hvordan man læser og fortolker ovenstående udsagn. For mig er Button på ingen måde rørstrømsk, men ganske givet er den ekstremt ambitiøs i sin opsætning og narrativt har den et meget traditionelt Hollywood fortællesprog, som jeg erkender mange vil "se ned på". Men sådan er vi så forskellige i vore filmoplevelser :)
#6 database 14 år siden
#7 filmz-Bruce 14 år siden
Der er forhåbentlig flere end 5 film på et år, som jeg vil give 5 af 6 stjerner og som jeg finder underholdende og god. Den er jo ikke i nærheden af samme klasse som Zodiac, No Country For Old Men og There Will Be Blood, men mindre kan gøre det :)
Jeg nød filmen og jeg synes det er en god film, på samme måde som jeg nød ... lad os tage en titel vi alle kender ... Shawshank Redemption. Velproduceret, velspillet, med et fascinerende præmis i centrum for at se nogle filosofiske problemstillinger i et andet lys og cinematografisk i særklasse, som Fincher nu engang kan.
Synes jeg kolibrien er ligeså åndssvag som Dolphinfriendly? Ja!
Kan jeg argumentere for, at nedenstående er prætentiøst psychobable? Kan jeg argumentere for det modsatte? Jep.
This is your life and it's ending one minute at a time.
It's only after we've lost everything that we're free to do anything
On a long enough timeline, the survival rate for everyone drops to zero.
When you have insomnia, you're never really asleep... and you're never really awake.
If you wake up at a different time in a different place, could you wake up as a different person?
#8 database 14 år siden
Jeg fandt i øvrigt også Benjamin Button som en skuffende oplevelse, især fordi Fincher havde sat standarten uendeligt høj efter Zodiac. Jeg fandt absolut filmens første halvdel god, mens den mistede fokus i anden halvdel, og samtidig synes jeg ikke, at kærlighedshistorien var særlig overbevisende. Pitt og Blanchetts præstatoner var gode, men Pitts var absolut ikke oscar-værdig. Den nominering blev tyvstjålet fra Leonardo DiCaprio for hans rolle i Revolutionary Road.
Jeg synes faktisk kun, at det er Benjamin Button og The Reader, der ikke havde fortjent en nominering. Resten var værdige, især Frost/Nixon og Milk. For mig var Milk en klar vinder. Men jeg havde også gerne set The Dark Knight og Revolutionary Road få en nominering hver :)
#9 filmz-OutOfSight 14 år siden
Et kommentar spor er en kende fesent... Enig 2/6... Men man kunne jo ha valgt at anmelde 2 disc udgaven.. For her er ekstramaterialet 5/6.. Og som en lille bonus.. : Man ville rent faktisk have noget at anmelde. Dette har ingen interesse?
Min fornemmelse er at man har forsøgt at skyde filmen mest muligt i sænk (Grundene kan man jo kun gisne om....), på de få grundlag man kunne støve op..
1. Man kan egentligt ikke lide filmen.
2. Anmelde den absolut svageste udgave den kommer i..
#10 filmz-Bruce 14 år siden
Hvor går man hen efter Zodiac? Jeg ved det ikke. Det er som at spring 9.10 i længdespring og så blegner 8.50 bagefter.
Mht. Oscar 2009 over 2008 film (det er sgu forvirrende!!!). Milk var en superpræstation af Penn. Jeg har ikke et dårligt ord at sige om filmens eksekvering og skuespil, men jeg kunne ikke leve mig nok ind i den. Det er en film som ender i 8/10, men som jeg egentlig ikke har nogen tilskyndelse til at se igen, bortset fra Penns skuespil. Jeg mangler at have sjælen med.
Frost/Nixon synet lider af, at jeg har set de oprindelige interviews og jeg kan ikke se nogen Frost eller Nixon i filmen. Jeg kan høre Nixon, men det er ikke den David Frost jeg kender, hverken i udseende, mimik eller opførsel, ikke engang fra de interview klips jeg kan se. Det er stadig en interessant film, en af Ron Howards bedste, pga- skuespillet. Men igen er det langt fra den kvalitet, jeg forbinder med Oscar materiale.
Revolutionary Road. Nu begynder det at ligne noget. Enig i at Di Caprio er god i denne. Winslet ligeså. Jeg kan endda tyvstjæle af min fascination af Mad Men, fordi instruktøren er ligeså opsat på detaljerne fra tiden som serien er. Ja, af de fem nominerede så er Revolutionary Road nok det eneste kort, jeg mener ville være en Oscar nominering værd ... i et "ordentligt Oscar år" og så derefter ... The Reader, en fortælling jeg også nød.
That leaves. Slumdog Millionaire. Som jeg ... shame on me ... ikke har set, hvilket jeg vil råde bod på nu og smutte ned og se. Havde glemt jeg havde den på hylden. :)
Bedste film jeg har set for det Oscar år, men som jeg mener ikke kunne nomineres pga. tidsgrænsen er "Let the right one in". Er det rigtigt? Kan den nomineres for 2010 istedet? Og så mener jeg at Changeling i det Oscar selskab sagtens kunne være Oscar nomineret. Synes det er en meget stærk Eastwood film. Det er svært at se den mand sætte en finger forkert som instruktør disse dage. Hvorfor den film er "gået i glemselen" forstår jeg ikke. Dyster som ind i helvede.