Til gengæld kan filmen præstere en perlerække af ekstremt underholdende skuespillere, og ikke mindst Bill Nighy, Nick Frost og Phillip Seymour Hoffman formår at skabe nogle ekstremt underholdende typer, som man vitterlig gerne ville hænge ud med på en båd som denne. Filmens håndtering er emnet er bevidst overdrevet, og det er en fristende tanke, at den i virkeligheden forgår i hovedet på det barn, man i starten ser holde radioen under dynen. I modsætning til utallige deprimerende rockportrætter om stofmisbrug og selvmord er her for en gangs skyld en film med et positivt syn på rockmusik og ungdommelig energi. Filmen er ganske vist ikke fri for stedvis usikker bølgegang, men den er fyldt med kærlighed til musikken, og når man forlader biografen, er det med en overvældende trang til at gå hjem og hive sine gamle rockskiver ud af klædeskabet.

Læs Filmz’ interview med Bill Nighy, Nick Frost og Richard Curtis.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Tylerdurden 15 år siden

"Til gengæld kan filmen præstere en perlerække af ekstremt underholdende skuespillere, og ikke mindst Bill Nighy, Mark Frost og Phillip Seymour Hoffman formår at skabe nogle ekstremt underholdende typer, som man vitterlig gerne ville hænge ud med på en båd som denne."

Skuespilleren hedder Nick Frost, ikke Mark.

Ud over det synes jeg filmen er ganske charmerende og i ørefaldende.
Bestemt et kig værd.
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?
Gravatar

#2 Benway 15 år siden

#1 Det gør han da bestemt også. Det er rettet.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#3 Spanner 15 år siden

Der er nogle rigtig sjove scener i filmen, men den har nogle store problemer, der gør, at den aldrig rigtig fænger.

For det første virker det papirtynde hovedplot som noget, der er smidt sammen i afmagt over ikke at kunne finde på noget bedre, som en undskyldning for at kunne spille noget fed musik.

Hovedpersonen er et komplet skvat, der filmen igennem er komplet uinteressant. Som anmeldelsen nævner, er der et sideplot om at han skal have taget sin mødom, men
da det endelig sker, virker det komplet urealistisk, da han absolut intet har gjort for at få fat i pigen, han ender sammen med


At én af skurkene hedder Twatt (Skvatt) er vist noget, der holdt op med at være sjovt da man var otte.

Der er en masse morsomme scener, men filmen vil kun blive husket for sit soundtrack.
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#4 tranberg 15 år siden

Syret, rockende og fed film.
4/6

Godt
- Skuespillet er helt i top og de farverige karaktere er rigtig, rigtig sjove.
- Filmen har et fænomonalt soundtrack.
- Til stor overraskelse er filmens visuelle side utrolig flot og gennemført. Fx en scene, hvor Seymour Hoffmann battler Rhys Ifans ved at se hvem der kan klatre længst på i masten eller en scene, hvor hundredevis af lp'er svæver vægtløst rundt under vandet.

Dårligt
- Krydsklipning mellem båden og de få, ret ligegyldige scener i ministeriet, virker ikke; i stedet bliver filmen på nogle tidspunkter ret langtrukken.
- En smule monotom af og til, da plottet er tyndt og handlingen kun foregår på båden.
The end is closest to the beginning
Gravatar

#5 filmz-jonasgr 15 år siden

Jeg så den lige her til aften og det er den dårligste film jeg har set i år. Papirtyndt plot, uinteressante personer og generelt dårligt skuespil. Jeg tror det er meningen at den skal være sjov, men når man har så dårlige jokes som at en person hedder Twatt og dårlige sexjokes, så er det noget passé. Den omtalte "flirt" mellem Carl og pigen (hvis navn jeg ikke lige kan huske nu) er intetsigende og kedelig.

Personerne er kort sagt uinteressante og plottet med ministeriet er rent fyld. De er så uinteressante at jeg på stående fod, ikke kan huske deres navne. Dermed skal det også nævnes at filmen er alt for lang, en halv time kunne sagtens være skåret bort.
Musikken er rigtig god, men det er lidt mærkeligt at vælge numre som ikke var udgivet i den periode filmen udspiller sig i.

3/10
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"

Skriv ny kommentar: